tirsdag den 8. november 2011

INDKALDELSE TIL 31th BLACK AND WHITE BIENNIAL

SDF Udland indkalder hermed papirbilleder til ”31th Black and White Biennial 2012” i Spanien (Palma de Majorca). Voksen-praktikanterne hos SDF-Udland står for det praktiske.

10 billeder udtages. Hver fotograf kan maks. få 1 billede udtaget.

REGLER FRA FIAP
Det drejer sig om en monochrome biennial, så kun monochrome papirbilleder kan deltage.
Billederne bedømmes og præmieres enkeltvis.
Der gives også point for sammenhæng og for en linje i præsentationen.
Der må gerne være et tema over kollektionen. Se nedenfor.

Størrelse
30x40 cm. Inkl. montering med passepartout.

Mærkning
Alle billederne mærkes på bagsiden med printet label eller med blokbogstaver med:
Authors navn + telefonnummer
Billedets titel
Desuden vedlægges komplet navn, adresse, mail og telefonnummer på author som print.

Deadline
Billederne skal være os i hænde senest 31. december 2011.

Pris
Det koster gratis at deltage.

Send billederne med post til:
Bjarne Hyldgaard
Spergelvej 3a
9270 Klarup

EGNE REGLER
Da vi naturligvis gerne vil gøre et endnu bedre indtryk end sidst og opnå et acceptabelt resultat i Spanien, har vi opsat et par ekstra punkter herunder:

2 VALGFRIE TEMAER
Grundet den noget begrænsede deltagelse sidste gang, har vi nu lavet hele to temaer. Primo januar vælger vi det tema, som har størst tilslutning og udvælger billeder herfra.

TEMA A: PORTRÆT
Herved forstås et klassisk sort/hvid portræt af et menneske. Lys og skygger som formgiver et ansigt, udtryk og linier som giver billedet liv og dybde, god sort/hvid teknik som fremmer oplevelsen og en montering, som får den lokale glarmester til at nikke anerkendende …

Alle portræt billeder skal være i lodret/vertikalt format.
Alle billeder skal monteres i sort passepartout med hvid kerne.
Ingen indkopierede rammer er tilladt.
Hver autor kan sende op til 4 billeder i hvert tema.
Billederne returneres til landsmødet i 2013. Ønskes de retur tidligere, pakkes de i en emballage, som kan benyttes til returnering, der vedlægges label med returadresse samt returporto.

TEMA B: KYST
Herved forstås landskab i, på, ved, tæt på, over, under osv. en kyst. Det kan være et flot kystlandskab, en arbejdende fisker, en båd i sandet, en lystfisker i vaders, bølger der klasker ind i betonbunker, legende børn i vandkanten, et lille fiskerleje – altså livet og landskabet omkring de danske kyster på godt og ondt. Om man kan se vandet, er ikke vigtigt, blot det tydeligt kan ses, at vi er ved kysten ...

Alle kyst billeder skal være i tvær/horisontalt format.
Alle billeder skal monteres i sort passepartout med hvid kerne.
Ingen indkopierede rammer er tilladt.
Hver autor kan sende op til 4 billeder i hvert tema.
Billederne returneres til landsmødet i 2013. Ønskes de retur tidligere, pakkes de i en emballage, som kan benyttes til returnering, der vedlægges label med returadresse samt returporto.

Igen vil vi inden afsendelse fremvise entry form og billeder for SDF Udland for endelig godkendelse.

Har I spørgsmål til ovenstående, så kontakt mig på 2034 6302.

Venlige eksponeringer fra
Bjarne Hyldgaard, EFIAP, ESDF, ESSDF og (stadig) medlem af Brugsen