tirsdag den 31. december 2013

GODT NYTÅR!



























En stor tak til alle som sendte billeder til SDF Udland i 2013 eller bidrog med tekst og artikler. En ekstra stor tak til Finn Nielsen, Per Martens og Jørgen Kryger Hansen for at give en hånd med.

Godt nytår!
SDF Udland

søndag den 29. december 2013

ANSØGNING OM FIAP TITLER 2014

Så er det tid at gøre pointregnskabet op og søge FIAP titler. SDF Udland sender ansøgningerne samlet til FIAP.  

SÅDAN GØR DU
Hvis du ønsker at søge en FIAP titel i 2014, gør du således:
  1. Opdaterer dit pointregnskab – både FIAP og SDF regnskabet
  2. Husk at oplyse om ALLE antagelserne
  3. Læser reglerne om FIAP titelansøgning i ”Alt om SDF” side 30 og 31 grundigt
  4. Sender en anmodning til sdf@bjarnehyldgaard.dk med angivelse af titel der søges
  5. Skriv dit navn + titlen du søger i mailens emnefeltet. Det letter ekspeditionen ...
  6. Så sender SDF Udland de dokumenter, du skal bruge
FIK DU EN TITEL I 2013?
Da FIAP godkendte ansøgningerne tidligere end normalt, kan medlemmer, som fik en FIAP titel i 2013, søge den næste titel i 2014, hvis de opfylder kravene i øvrigt. 

DEADLINE
De der har en 100 % fejlfri ansøgning, kan vente med at sende ansøgningen og billederne til den 31. marts 2014.

Alle andre bør nok sende ansøgningen i god tid, da det tager tid at rette eventuelle fejl. Kun de ansøgninger, som er fejlfri og klar til afsendelse 1. april, vil komme i betragtning i 2014. 


BETALING
VENT med at betale for din ansøgning og dit FIAP ID-kort til du får besked om det. 

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland

HOLLANDSKE AUTORER OG BILLEDTITLER

Herunder finder du navne på de hollandske autorer samt billedtitler vedr. den hollandske udvekslingsmappe. 


lørdag den 28. december 2013

NYT GALLERI PÅ SDF UDLAND

I menulinien er der kommet et nyt punkt, nemlig galleri. I dette galleri vises udvekslingsmapper, billeder udtaget til biennialer samt fra udvalgte danske og internationale saloner og konkurrencer. 

Alle gallerier og udvekslingsmapper bliver ikke lagt op på een gang, men bliver gjort tilgængelige løbende. 

AKTIVITET TIL EN KLUBAFTEN
Ønsker du nogle af gallerierne til brug på en klubaften, kan disse fremsendes ved henvendelse til SDF Udland. 


Venlige eksponeringer fra
SDF Udland

FIAP KONKURRENCER

I Udland har vi bedt en række autorer om at komme med deres input til FIAP godkendte saloner. Hvad er hot, og hvad er not. Her er det Søren Udby fra Filmrullen Horsens, som deler ud af sine erfaringer. 

Af Søren Udby, Filmrullen Horsens - vinder af Den Nationale 2012.



ERFARINGER + TIPS
Jeg har deltaget on-and-off i internationale fotokonkurrencer siden 2009, og min væsentligste
erfaring, når jeg skal udvælge billeder dertil, er, hvad jeg kalder 3-sekunders-reglen. Jeg kigger på mit billede og prøver at vurdere, om billedet gør et indtryk på beskueren i løbet af de første par sekunder. Kan en dommer nå at opfange budskabet i billedet i løbet af et par sekunder? 

Hvis billedet kræver længere tid af beskueren, er det min oplevelse, at det ikke klarer sig så godt i disse konkurrencer. Der skal være et element af wow, der øjeblikkeligt fanger beskuerens opmærksomhed, før jeg føler, at billedet har en chance. 

Denne regel har som sådan intet med kvaliteten af billedet at gøre, der er masser af supergode billeder, som bliver bedre og bedre jo mere man kigger på dem, men de mangler ofte, hvad jeg kalder oomph-effekten, som gør et øjeblikkeligt, positivt indtryk på en fotodommer. 

Prøv selv at kigge i de flotte kataloger fra forskellige saloner, og se på de antagne billeder - de er i overvejende flertal billeder, der trænger lynhurtigt igennem til beskueren. 

Rent fotografisk betyder det, efter min personlige mening, at billeder med et enkelt, klart defineret motiv klarer sig bedst. Det skal være hurtigt at forstå, hvad der er hovedmotivet i billedet. En rodet baggrund eller flere motiver spredt rundt omkring i billedet er ikke ideelt til konkurrencebilleder. 

Sidst, men ikke mindst, skal billedet også have en vis fototeknisk kvalitet, som anskueliggør fotografens kunnen. Det vil sige, at billedet er skarpt der, hvor det kan forventes (fx. på øjnene på mennesker og dyr), og at lys, farver osv. er præsenteret sådan, at det giver indtryk af, at fotografen har udøvet kontrol over optagelsen af billedet. Og, som altid i forbindelse med fotografering og billeder, er der naturligvis udtagelser, der modbeviser disse retningslinier, men jeg føler, at dette er et godt udgangspunkt!

En anden erfaring, som jeg synes er sværere at definere præcist, er, at visse typer billeder bare egner sig bedre til fotokonkurrencer end andre. Uden at starte en dybere socio-kulturel analyse af billedsyn på tværs af grænser, oplever jeg, at der er nogle bestemte billedemner, der generelt klarer sig godt i næsten alle saloner. Som et par eksempler vil jeg nævne:

• Ældet, rynket ansigt tæt på, som fylder en tredjedel af billedarealet i højre eller venstre side
med en rodet/ødelagt/slidt baggrund. (Per Valentin er ekspert i denne genre)!
• Øde, ødelagte bygninger, der viser forfaldne lokaler og møbler!
• Dyr, der er igang med en form for handling, fx. ørne, der fanger fisk, okser, der løber igennem
mudder etc. Dyr i action generelt!

Der er også nogle mere “risikable” genrer at forsøge sig med: Portrætter/modelbilleder og
makrobilleder af insekter og sommerfugle - her oplever jeg, at det er 50/50, om de bliver antaget. 

Det kan ofte virke totalt tilfældigt, hvilke billeder der bliver antaget til konkurrencer, men jeg synes personligt, at det netop at dette element af uforudsigelighed, der er med til at gøre det spændende at deltage. 

Jeg er sikker på, at der er mange andre, der har oplevet at få et billede retur fra en række konkurrencer for så pludselig at få det samme billede antaget i en anden konkurrence. 


















På samme måde er det ingen garanti, at blot fordi et billede er blevet antaget, og evt. præmieret i en salon, at det automatisk bliver antaget i andre. Det er derfor vigtigt ikke at lade sig slå ud de første gange hvor man deltagernuden at få antaget nogle billeder. Jeg tror, at jeg deltog i over 10 saloner, før jeg fik noget som helst antaget første gang.

UDVALGTE SALONER 2014













Når jeg vælger en salon at deltage i, starter jeg altid med at kigge på de antagne billeder fra de
forrige år, enten online eller i et katalog. Så får jeg ligesom en idé om både niveauet og hvilken stil/ genre, der klarer sig godt i netop denne salon. Jeg vil dog altid anbefale, at man fotograferer de billeder, som man selv holder af, og ikke kun hvad man tror, at dommerne vil have!

I år satser jeg på især 3 bestemte internationale saloner.
• 3rd Port Talbot International Salon for Digital Images - England (24/1-2014)
• 68th Bristol International Salon of Photography - England (25/1-2014)
• International Exhibition of Art Photography - Good Light - Serbien (15/5-2014)

Port Talbot har, efter min mening, et af de flotteste kataloger med antagne billeder, hvilket i sig selv er nok for mig til at deltage. 

Bristol har jeg klaret mig rimeligt i tidligere, så det giver lyst til at blive ved der. 

Good Light i Serbien synes jeg lyder spændende med nogle anderledes emner. 

Det må være min anbefaling, at du, der endnu ikke har deltaget i en international salon, også tager springet og kaster dig ud i at prøve det. Processen med at udvælge og klargøre billederne og spændingen, hvorvidt man får noget antaget, og, ikke mindst, de ofte fine kataloger, som man bagefter modtager, gør hele denne læreproces, som det egentlig er, til en oplevelse at deltage i. 

torsdag den 26. december 2013

EN NYBEGYNDERS ERFARINGER MED FIAP GODKENDTE SALONER


Foto: Jonas D. Madsen, Næstved Fotoklub. ’Woman keeps Fruit’ Model Kristine Hansen.
Det aldrig lykkes mig at få antaget billedet i Europa, men udenfor Europa er antagelses procenten på over 55 %.

I Udland har vi bedt en række autorer om at komme med deres input til FIAP godkendte saloner. Hvad er hot, og hvad er not. Her er det Jonas D. Madsen fra Næstved Fotoklub, som deler ud af sine erfaringer. 

Af Jonas D. Madsen, Næstved Fotoklub

Mine erfaringer med FIAP godkendte saloner startede for ca. 2 år siden. Jeg havde besluttet mig til at prøve kræfter med at få mine billeder med på de udenlandske saloner og samle point til en fotografisk titel. Jeg følte på det tidspunkt, at det var en anelse umuligt. 

Jeg fik god hjælp i min klub af flere medlemmer, der hjalp mig med at udvælge flere egnede billeder. Fælles for de udvalgte billeder var, at der var nogle skønhedsfejl, som skulle rettes. Alle ting som ikke ville bidrage til noget positivt i billedet, og som man heller ikke ville savne, blev fjernet. 

Efter at have finpudset værkerne, satte jeg mig ind i konkurrencereglerne og onlinebetalingskortet PayPal. Jeg skulle lige bruge lidt tid på det, men det er faktisk lige til, når man først har det lært. Mange saloner er rimeligt ens bygget op og har meget ens regler. De fleste har et nemt upload system til de digitale billedefiler, man sender. De fleste minder meget om uploadet til Den Nationale, hvis man har prøvet det.

FØRSTE SALON
Den først salon jeg prøvede var i England; her fik jeg ikke antaget noget som helst. Jeg prøvede så to saloner på Balkan og fandt hurtigt ud af, at det er en del nemmere i disse lande. Antagelses procenten løber i nogle kategorier op over 40%. Så kan man mene om det, hvad man vil. Jeg fik i hvert fald selvtillid til at prøve flere saloner og lige pludseligt var det umulige, muligt.

Jeg prøvede efterfølgende at sende billeder til Florida, Argentina, Østrig, Sverige og Spanien. Jeg kunne se et mønster i de antagelser, som mine billeder fik. Jeg syntes hurtigt, det blev en anelse uoverskueligt, så med hjælp fra en god arbejds kollega fik jeg lavet et ’antagelses skema’ i Excel. Så det med at holde styr på hvor mange gange billederne har været til bedømmelse og hvor stor deres antagelses procent er, blev en del nemmere. Faktisk, ren statistik omkring mine billeder. Denne statistik bruger jeg til at holde styr på billederne. Fx har et billede været til bedømmelser over 10 gange og er ikke blevet antaget, bruger jeg ikke meget mere energi og penge på det.

I dag når jeg sender billeder til saloner, ser jeg på min statistik for hvilke lande, de har klaret sig bedst i og sender dem derfor ud geografisk. Jeg sørger endvidere for, at der altid er nogle billeder i blandt, som har en høj antagelses procent, så jeg har større sikkerhed for at bare få lidt med hjem fra salonen. Jeg synes det er surt at sende ud til en salon og ikke få antaget noget. Mest fordi man misser et land, en salon og en antagelse til sit pointregnskab, for ikke at tale om deltagergebyret på en gang.

Da jeg ikke er verdensmester i fotografiets kunst eller har et pengetræ i haven, gør jeg mig altid disse overvejelser, før jeg sender mine billeder ud. Jeg ser oftest på salonprisen, og på hvor mange stjerner kataloget har på FIAP’s liste på deres site. Men jeg har desværre også oplevet, at man ikke altid kan regne helt med det, da stjernerne er baseret på de tidligere år. Ang. salonpriser kan der være stor forskel. Salonprisen pr. bedømt billede kan nemt variere fra 7,5 kr. til over 20 kr. Så jeg tjekker altid prisen i forhold til antallet af bedømmelser og katalog. Det kan godt svare sig.

SALONER FOR DEN UERFARNE DELTAGER
International Salon of Photography "Montenegro" (tidlig sommer)
International Salon of Photography "Woman" Serbien (2014/053) (1. Marts)

Du har mulighed for at få bedømt 24 forskellige billeder for under 200 kr. Begge saloner er nemme at uploade på. Du får fra begge saloner et DVD katalog. Nemt sat op i kategorier og fotografernes navne står i alfabetisk rækkefølge. Det er derfor nemt at finde dine egne billeder, og nemt for et familie medlem eller en model at finde sig selv, hvis du vælger at sende en kopi af DVD’en til dem. Sådan er det ikke med alle digitale kataloger.

SALONER MED FLOTTE KATALOGER I BOGFORM
Trierenberg Super Circuit, Østrig (forår) To kataloger i bogform. Flere centimeter tykt. Dog lidt mange reklamer.

Exposed, Slovenien (december) og International Photography Exhibition – Bor, Serbien (vinter). Små, men super kataloger i A5 format. Flot tryk.

F2 - Salon Internacional de Fotografia, Argentina. (forår) Flot katalog. I denne salon få du også en en DVD med billederne fra udstillingen.

SALONER SOM SKUFFEDE
Følgende saloner skuffede, da kvaliteten af kataloget ikke levede op til mine forventninger:

Great British Small Print Circuit (februar) – Dårligt katalog i bogform, 3 sider med små billeder og ellers kun antagelseslister. Men en god circuit til at få print antagelser med.

Grand Digital Circuit 2013, Indien (tidlig sommer) – Masser af antagelser fik jeg, men DVD’en kunne jeg ikke afspille. Selv min IT-tekniker på arbejde prøvede og måtte opgive.

Southampton International Exhibition, England (2014/001) (2. februar) – Antagelses liste med små billeder. Tørt og kedeligt katalog.

























Foto Jonas D. Madsen. Næstved Fotoklub. ’Drops on Face.’ Model Deedee. 
Mest antaget billede jeg har lavet med en antagelses procent over 70 %. Det bliver antaget i mange lande, dog er det sværest i Norden …

tirsdag den 24. december 2013

INTERNATIONALE SALONER 2014 – HVOR SKAL MAN STARTE?

Som en lille service til vore aktive medlemmer, har SDF Udland bedt en række authorer om at komme med forslag til otte-ti saloner, de kan anbefale andre at deltage på, eller selv har prøvet tidligere. Gerne krydret med personlige erfaringer eller små anekdoter.

På FIAP's hjemmeside kan du finde en ajourført liste over godkendte saloner i 2014. Listen opdateres løbende, så antallet af saloner med deadline efter sommerferien, er endnu begrænset.

Vi starter ud med mine egne ni forslag. Første salon har aflevering 19. januar – så er vi ligesom i gang ...

JANUAR
2014/015-019 9th Holland International Image Circuit
Vi lægger ud med en digital circuit i Holland. Fem saloner i én. Rimelige EUR 55 for tre kategorier, og de har et fem-stjernet katalog. Prøvede den med succes for nogle år siden, da den var en dias circuit.

2014/074 3rd Port Talbot International Salon
Pays de Galles – eller Wales, som vi kalder det på disse kanter – har en rigtig fin, lille salon med et 4-stjernet katalog. Det er svært at lære briter ret meget udi monokrome billeder, så bare det at få antagelser, er en lille sejr i sig selv.

FEBRUAR
2014/084 – 087 2nd Greek Photographic Circuit
Digital circuit med fire saloner i det Græske Øhav. Selvom kataloget er digitalt, er det én af salonerne, som er på min to-do liste i 2014. Har et godt forhold til den græske liaison officer, så alle græske saloner har min bevågenhed.

2014/021 This is Life - 1st International Digital Salon of Photography
Finland har fået en ny international salon, som naturligvis skal prøves af. EUR 40 for tre sektioner er måske lige til den dyre side, så de skal komme op med et flot katalog, hvis jeg skal deltage senere. Finland plejer at have nogle rigtigt dygtige naturfotografer, så måske er det derfor, de har valgt kategorien fotojournalisme (PJ)?

2014/003 – 006 1st Queensland International Digital Circuit
Ny digital salon fra Down Under. Fire saloner med fire kategorier for noget der ligner kr. 400, er ikke billigt, men hvis man skal have en AFIAP titel, skal man have antagelser i minimum 8 lande, så her er Australien et godt supplement til Østrig og Serbien, hvor de fleste starter. Da det er en ny salon, kendes katalogets kvalitet endnu ikke.

2014/063 1st International Salon of Photography ”Photo Artist 2014”
Ny digital salon fra Schweiz. EUR 40 for fire saloner. Igen synes jeg, det er vigtigt at støtte op om de nye saloner – også de, som ikke er fra Serbien.

MARTS
2014/022 1st Lofoten Exhibition of Photographc Art
Ny digital salon fra Norge. Emnet er ”Traditional Living” og der er aflevering i både farve og monokrome.
Saloner med så specielle emner, ses ikke ofte, så hvis du har billeder, som passer til temaet, skulle der være rigtigt gode chancer for succes.

2014/096 XXXVIII Trofeu Torretes de Fotografia
Digital spansk salon med havet som tema. Med godt 7.300 km. kystlinie i Danmark må det være muligt at lave billeder, som vil kunne gøre indtryk på spanierne.

Har altid haft et blødt punkt for de spanske saloner. Måske fordi det er så svært at få antagelser eller præmiering dernede. Niveauet er meget højt, men så er glæden desto højere, når det lykkes. Fem-stjernet katalog, men desværre endnu ingen oplysninger omkring pris.

2014/118 13th Salon Internacional de Imagen Virtual
Digital salon med seks kategorier for USD 40. Kataloget er digitalt. Niveauet i Argentina plejer at være forholdsvis højt. Man får ikke noget foræret, men må dyste med nogen af de bedste autorer. De plejer at være gode til portrætter i miljø og ikke mindst natur.

Ovenstående er mine ni forslag til internationale saloner, du kan deltage på vinter/forår 2014. Hertil kommer naturligvis de danske internationale saloner samt Jyske, Mellem Sund & Bælt, Fælles Fynske og vores egen Den Nationale hen over 2014. Rigtig god fornøjelse!

Venlige eksponeringer fra

SDF Udland

søndag den 22. december 2013

PAS PÅ Æ,Ø OG Å!

Pas på æ,ø og å i navn og billedtitler, når du uploader billeder til udvekslingsmapper og biennialer. Uploadsystemet kan ikke håndtere disse bogstaver, så brug ae, oe og aa i stedet for.

De kan heller ikke håndtere æ,ø og å i udlandet, så måske var det en idé at kalde billederne noget internationalt accepteret allerede fra starten af? Det gælder både til udvekslingsmapper og til biennialer, hvor billedtitler som "Åkande i sø" ikke nødvendigvis gør arbejdet nemmere for hverken Udland eller for modtageren. 


Det skal pointeres, at der pt. ikke stilles krav om internationale billedtitler for at få billeder udtaget.

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland

tirsdag den 17. december 2013

SDF UDLAND INDKALDER BILLEDER





SDF UDLAND INDKALDER BILLEDER TIL UDVEKSLINGSMAPPER

Een af SDF Udlands vigtigste, hvis ikke dén vigtigste, opgave er, at formidle kontakten mellem SDF og de øvrige landsforbund. Dette sker primært gennem deltagelse på kongresser eller gennem personlige kontakter. I Udland har vi heldigvis "arvet" en del gode kontakter fra Finn Nielsen, men har også selv kunnet knytte nye forbindelser rundt i verden til glæde for alle aktive medlemmer af SDF.

Nogle af mine personlige kontakter er skabt med forbundene i Grækenland og Andorra, og det er herfor en fornøjelse at indkalde billeder til udvekslingsmapper til netop disse to forbund. 


For begge gælder det at emnet er frit, længste led er nøjagtigt 1.200 pixels på længste led og farverummet er sRGB og med en kompression på 10-12. 

Deadline er 15. januar 2014 og billederne vil blive vist i et galleri her på siden. 

NYT UPLOADSYSTEM GØR DELTAGLSEN NEM
Som lovet tidligere på året har vi indført et nyt uploadsystem i SDF Udland, så nu er det nemmere at deltage end nogensinde før!

Følg instruktionen nøje. 
Står der et minimumskrav for billedstørrelse, skal størrelsen være minimum det nævnte ... 
Står der et maksimunskrav, må størrelsen ikke overstige størrelsen nævnt ...
Står der en nøjagtig angivelse af størrelse, ja så er det netop det antal pixels ... osv ...

Man skal uploade billederne til hver enkelt indkaldelse for sig. Er der to indkaldelser, skal billederne uploades to gange. 

Indførelsen af det nye uploadsystem er sket for at tage toppen af det tidskrævende arbejde med at registrere titel, navn, adresse, post nr., by, telefon, klubtilhørsforhold, sdf titel, fiap titel på hvert eneste billede. Vi modtager mellem 7.000 og 9.000 billeder årligt, hvilket måske ikke lyder af så meget, men som trods alt er omkring det dobbelte af, hvad vi modtager til Den Nationale, så uploadsystemet vil blive en stor hjælp i fremtiden.

Selvom systemet er testet grundigt, kan der opstå fejl eller mangler, som vi vil løse så hurtigt som muligt. Systemet er erhvervet og drives uden udgift for SDF iøvrigt. 

For en god ordens skyld skal det oplyses, at systemet IKKE kan kommunikere med det system, som bruges til Den Nationale eller med SDF's database, med de fordele og ulemper, det giver. 

I SDF Udland ser vi frem til at modtage rigtigt mange gode billeder, så vi kan præsentere SDF på bedste vis. 

SDF UDLAND UPLOAD
Du finder link til upload på SDF Udlands side i menuliniens højre side eller ved at klikke her.

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland

søndag den 15. december 2013

FIAP WORLD CUP 2013 AFGJORT

FIAP Clubs World Cup afgjort

Hvert efterår afholder FIAP en konkurrence for klubberne der er medlem. I år var det 8. gang. Resultatet foreligger nu.

Som det fremgår, er konkurrencen åben for deltagelse af klubber fra hele verden. Men når man kigger nærmere på deltagerne, så er det kun meget få deltagere der kommer fra lande udenfor Europa. Men nogle af dem gør sig så rigtig godt.

Der var 160 klubber der deltog, heraf var 5 fra Danmark. Fotolinsen fra Silkeborg var pænt med fremme i feltet og fik en 27. plads med 240 point. Kun 17 point fra Honorable Mention-pladserne. Downstairs tog 61. pladsen med 220 point og AFA var ikke langt efter dem med 216 point og en 67. plads. Esbjerg Fotoklub kom på en 92. plads med 208 point og Nikonklubben på plads 128 med 188 point.

De 3 øverst placerede klubber kommer fra Storbritanien.

Du kan se mere på FIAPs hjemmeside: fiap.net, hvor også entryform til næste års konkurrence er kommet på.

Jørgen Stubtorft, AFA

SKANDINAVISK FOTOMESTERSKAB 2013

SKANDINAVISK FOTOMESTERSKAB 2013 (SDF 2013/08)

Scandinavian International Photo Society (SIPS) inviterede alle fotografer i Sverige, Norge og Danmark til at deltage i Skandinavisk Fotomesterskab 2013.

Kategorier:

Man kunne deltage med 4 fotos to klassiske kategorier: farve og sort/hvid. Prisen var 150 svenske krone for en kategori og 200 svenske kroner for begge. Fotos skulle mailes sammen med en deltagerblanket og der betales gennem PayPall.

Danske Præmier:

Farve:
• Skandinavisk mester, Roland Jensen, tildeles UPI Guldmedalje og pokal for ”Vinter”
• RSF Guld, Thomas Pedersen for ”The Story In Your Eyes”
• SDF Guld, Jonas D Madsen for “The Old Mill”
• NSFF Guld, Mads Broholm Henriksen for “Petit L”
• SDF sølv, Ole Suszkiewicz for ”Lady In Tunnel”
• NSFF sølv, Leif Alveen for “Jet between buildings”
• SDF bronze, Thomas Pedersen for “Going Nowhere”

Sort/hvid:
• Skandinavisk mester, Ole Suszkiewicz, tildeles UPI Guldmedalje og pokal for ”Old Farm”
• RSF Guld, Mads Broholm Henriksen for ”You might die trying”
• NSFF Guld, Henrik R Kristensen for ”No name”
• NSFF Sølv, Kristin Moe Kyllingstad for ”Happiness”
• SDF Bronze, Roland Jensen for ”Cafe In Rain BW”
• NSFF Bronze, Ole Suszkiewicz for “Trees and Runner”

Selvfølgelig var der også en masse danske antagelser, som jeg ikke vil nævne her, men resultatet kan læses i tilhørende PDF filer. Jeg fik selv to fotos antaget i denne omgang. Tillykke til alle, som havde held med deres deltagelse.

Konklusion:
Jeg finder, at to kategorier måske er lige lidt nok. Set i lyset af debatten om fotografi/abstrakt kunst, ville det være rart med en naturkategori til dem, der sværger til ubehandlet fotografi. 

Betaling gennem PayPal kører bare og anbefales varmt her fra. Mail med deltagerblanket kan være en anelse klodset, og jeg kunne godt ønske, at jeg kunne uploade fotos til en hjemmeside. 

Ellers en glimrende salon, som jeg fandt problemløs at deltage i. Har ikke modtaget katalog endnu, men regner med at modtage et CD katalog inden længe. Altså ikke en salon man deltager i for katalogets skyld.

Link til præmierede farvebilleder her.
Link til præmierede monochrome billeder her.
Link til hjemmesiden her

Per Martens PM 3695

lørdag den 14. december 2013

THE ASAHI SHIMBUN

















Foto Ole Suszkiewicz

Idag kom kuverten jeg ventede på, den lille gule, smalle kuvert, som flere gange har været en opmuntring i decembermørket. Den kom fra Japan, fra een af mange danskere overset konkurrence, fordi den intet har at gøre med FIAP, PSA eller andre, den er på 74. år sin egen.

Det er The International Photographic Salon of Japan - The Asahi Shimbun, der organiserer udstillingen, og i år ankom 8.805 billeder, hvoraf de 130 blev udvalgt, altså under 2%!

Til gengæld får alle 130 udvalgte autorer en meget flot guldmedalje med sølvplader både ovenover og nedenunder med inskriptioner i en lige så flot rød æske.

I al beskedenhed har jeg nu fået den 9 gange, de sidste 5 år i streg. I år vandt jeg med billedet "Autumn Runner". Når jeg kan, er der masser af andre danskere, der også kan!

Man får kun brev, hvis man vinder, og som vinder får man også et gratis katalog, en flot printet fotobog, med kun 1 billede på hver side. Fra slutningen af december vil man kunne se vinderbillederne på www.photo-asahi.com

Indsendte billeder bliver returneret i april måned, og jeg har endnu ikke modtaget ødelagte billeder retur.

Man kan sende op til 10 papirbilleder i enten sorthvid eller farve eller blandet. Mindstemål 25x30 cm, største mål 36x43 cm. Det behøver ikke være nøjagtigt disse mål, bare helst et sted mellem 25-43 cm.

Motivvalget er helt forskelligt. Det kan være eksperimentalbilleder, "normale" billeder, naturfotos, fotojournalistiske fotos osv. Hvis man sender op til 10 billeder, har man jo virkelig mulighed for at variere det selv bedst muligt.

Og nu det bedste til sidst: Det er GRATIS at deltage, koster altså kun portoen til Japan! Næste frist er 31. oktober 2014 - held og lykke!!
 
Venlig hilsen
Ole Suszkiewicz



torsdag den 12. december 2013

NY UDGIVELSE FRA FIAP


























FIAP har netop udsendt første nummer af et webmagasin om det internationale fotomiljø. Magasinet er på knap 100 sider og giver bl.a. lidt baggrundsviden om FIAP samt præsenterer udvalgte forbund og fotografer.

Du kan læse magasinet her.


Venlige eksponeringer fra
SDF Udland

søndag den 27. oktober 2013

FKNS GRAND PRIX 2013



















SDF Udland har bedt medlemmer af SDF om at lave anmeldelser af internationale fotosaloner, de har deltaget på. Gerne med fokus på alle danske autorers billeder og resultater. Deltager du på en mindre kendt salon, en speciel salon, en svær salon, eller har du bare en favorit salon, som du gerne vil anbefale andre, så hører vi gerne fra dig. Den første anmeldelse er fra Per Martens. 

”FKNS Grand Prix 2013” - FIAP PATR. 2013/156
FKNS står for Foto Klubben Novi Sad. Jeg havde aldrig deltaget i en Serbisk salon før, så jeg tænkte, at en gang skulle jo være den første, så hvorfor ikke. Sendte i denne periode billeder til et par andre saloner på Balkan. Alle havde mange kategorier, rimelige priser og kørte problemløst. 

KATEGORIER
Salonen tilbød 6 kategorier med 4 fotos i hver. Altså kunne man aflevere hele 24 billeder. Prisen var rimelig, 25 euro, ca. 190 kr., for alle kategorier. Der betales med PayPal, hvilket jeg anbefaler. Når man først har oprettet en PayPal konto, kører det hele yderst glat. Billederne kunne uploades på hjemmesiden eller sendes på CD/DVD, som ikke returneres.

Salonen endte med at have 439 deltagere. Langt fra alle afleverede billeder i alle de 6 mulige kategorier. Deltagerne kom fra det meste af verden. Der var 3 medaljer fra FIAP, FSS og Salonon, 9 medaljer i alt i hver kategori samt 6 HM (honourable mention) fra FIAP, 6 fra FSS og 12 fra selve salonen. For en god ordens skyld var kategorierne natur, travel (rejse foto), foto journalisme, sport, åben farve og åben monochrome.

DANSKE ANTAGELSER
Jeg modtog resultatet på mail i rette tid. Fire antagelser, hvilket jeg er godt tilfreds med. Ingen danske præmier i salonen, men fire danske autorer fik antaget billeder:

Bengt Hall:
”Frozen Tree”, “Small town”, “Aircraft parts”, ”Old car”, ”Flying”, ”Quad”, ”Freja” og ”Sheep”

Ole Suszkiewicz:
“Passengers”, “Car repair 2”, “Art exhibition”, “Car repair 4”, “Scool children”, “Pride parade”, “Sportsmen”, “Simons place”, “Darkness” og “Trees and runner”.

Ib Corneliussen Nielsen:
“Dolomites morning mist”.

Per Martens:
”Fight night”, ”Dog race”, ”Woman” og ”After sunset”.

KONKLUSION
Fotoklubben Novi Sad´s Grand Prix 2013 var en fornøjelse at deltage i. Mange kategorier med mange præmier. Tilmelding, upload og betaling kørte uden problemer, og resultatet kom til tiden. Hvad mere kan man forlange? Da jeg ikke modtog præmie, ved jeg ikke, om disse er sendt og modtaget til tiden.

Kataloget er et CD katalog, hvor man får diverse oplysninger om salonen og slideshows med de antagne billeder i hver kategori. Man skal se hele slideshowet og kan desværre ikke udvælge enkelte billeder. Så man skal have god tid til at finde specielle billeder. CD'en er stoppet ned i et hvidt papirhylster, så altså ikke noget prangende katalog.

Venlig hilsen

Per Martens
PM3695








VENSKAB OG SOLIDARITET - FIAP MARKERER ÅRSDAG MED SALON



Foto: FIAP

VENSKAB OG SOLIDARITET
Bestyrelsen i FIAP ønsker at markere 165året for offentliggørelsen af Daguerres opdagelse af fotografiet 6. januar 1839 med en international fotosalon (FIAP 2014/074).

Der er to temaer: Frit og ”Venskab og solidaritet”.
I hvert tema kan man deltage med op til 4 farve eller monochrome billeder. Dvs. 8 billeder i alt. Man må uploade et miks af både farve og monochrome i begge temaer.

Deadline for upload er 24. januar 2014.

Prisen er minimum EUR 15, men man må gerne donere et beløb til velgørenhed, idet hele provenuet vil blive doneret til NPO "Un Raggio di Luce" for realiseringen af et medicin- og informationscenter for kvinder og børn i Burkina Faso.

Udover de sædvanlige madaljer og diplomer kåres også bedste author og bedste klub. Kataloget er digitalt.

Link til info
Link til upload

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland

fredag den 20. september 2013

LISTE MED FIAP TITEL INDEHAVERE

























Foto: Lotte Andersen, AFIAP

På utallige opfordringer arbejder vi i Udland på at opdatere listen med FIAP titel indehavere. 

Vi har en liste fra 2005, som vi er ved at føre ajour. Har du i perioden 2006 til og med 2011 modtaget en FIAP titel, så giv Udland besked. Så kommer du på listen også. 

Listen forventes at være klar i løbet af efteråret, og så kan du finde den i menuen i toppen på denne side.    

Samtidigt opdaterer vi dit stamkort med titlen. 

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland

mandag den 16. september 2013

UDVEKSLINGS MAPPE HOLLAND

















Foto: Gilboa Levi

Billederne til udvekslings mappen til Holland er udtaget og kan ses herunder. Tak til de som sendte deres bidrag ind. 

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland


UDVEKSLINGS MAPPE TIL FINLAND

















Foto: Ruth Duggen

Billederne til udvekslings mappen til Finland er udtaget og kan ses herunder. Tak til de som sendte deres bidrag ind. 

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland


søndag den 15. september 2013

UDVEKSLINGS MAPPE TIL LUXEMBOURG

















Foto: Elsa Angen

Billederne til udvekslings mappen til Luxembourg er udtaget og kan ses herunder. Tak til de som sendte deres bidrag ind.

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland


tirsdag den 6. august 2013

FIAP TITLER 2013

På det kommende landsmøde i Aalborg, skal følgende have overrakt nål og diplom for opnåede FIAP-titler:

AFIAP 
Elsa Angen, Maribo Fotogruppe
Helle Lorenzen, Fotolinsen
Mariann Jensen-Dürring, Næstved FK
Lotte Andersen, Esbjerg FK
Jørn B. Hede, Focus
Peter Birk, Focus
Leif Alveen, Aalborg FK
Stefan Nielsen, Downstairs

EFIAP 
Gilboa Levi, Midtfyns FK

EFIAP/bronze 
Bjarne Hyldgaard, KAOZ

EFIAP/sølv 
Søren Skov, Esbjerg FK

MFIAP 
Ole Suszkiewicz, PM

MFIAP TITLEN
Det øverste trin på udmærkelses skalaen. Her er tale om en hæder for ansøgerens samlede resultater inden for kunstfotografi Ikke baseret på antagelser og medaljer (en sådan liste skal slet ikke vedlægges), men ud fra et vedlagt curriculum vitae (“levnedsbeskrivelse”) foretages en samlet vurdering af ansøgerens udvikling og stade på det kunstfotografiske niveau.

Antallet af MFIAPér er begrænset, dvs. FIAP´s generalsekretariat hvortil ansøgningen sendes, bestemmer frit om en kandidat er værdig ud fra kriterier, man selv fastlægger ...

Du kan se kravene til de enkelte titler i linket her - side 28-29. 

Venlige eksponeringer fra
SDF-Udland

MANGE NYE SALONER I 2013

Efteråret 2013 byder på mange nye saloner med FIAP godkendelse. Står du og mangler nye udfordringer eller et land eller to på listen til din næste FIAP-titel ansøgning, så kik listen på fiap.net grundigt igennem. 

Fra august til og med december er der løst sammentalt 25 nye saloner samt 3 nye circuits. Fagre nye digitale verden!

Venlige eksponeringer fra
SDF-Udland

STROBIST.COM - LIGHTING 101 UPDATE

Strobist.com, som er verdens største community for strobister, har netop opdateret deres Lighting 101-serie med nye teknikker, billeder og test af grej. Siden er absolut et besøg værd. 

Strobisme er - blandt meget andet - håndholdt flash. Typisk on-location. Mange model- og portrætfotografer benytter teknikken, men også landskabs fotografer har luret teknikken af.

Både David Hobby fra strobist.com og især Joe McNally har gjort teknikken populær i brede fotografiske kredse. 

LANDSMØDE 2013

På det kommende landsmøde viser Rikke & Bo Christensen fredag aften rigtigt flotte billeder og fortæller om deres arbejde. Mange af billederne er taget med teknikker, som er - eller ligner - strobisme.  

Venlige eksponeringer fra
SDF-Udland