søndag den 27. oktober 2013

FKNS GRAND PRIX 2013



















SDF Udland har bedt medlemmer af SDF om at lave anmeldelser af internationale fotosaloner, de har deltaget på. Gerne med fokus på alle danske autorers billeder og resultater. Deltager du på en mindre kendt salon, en speciel salon, en svær salon, eller har du bare en favorit salon, som du gerne vil anbefale andre, så hører vi gerne fra dig. Den første anmeldelse er fra Per Martens. 

”FKNS Grand Prix 2013” - FIAP PATR. 2013/156
FKNS står for Foto Klubben Novi Sad. Jeg havde aldrig deltaget i en Serbisk salon før, så jeg tænkte, at en gang skulle jo være den første, så hvorfor ikke. Sendte i denne periode billeder til et par andre saloner på Balkan. Alle havde mange kategorier, rimelige priser og kørte problemløst. 

KATEGORIER
Salonen tilbød 6 kategorier med 4 fotos i hver. Altså kunne man aflevere hele 24 billeder. Prisen var rimelig, 25 euro, ca. 190 kr., for alle kategorier. Der betales med PayPal, hvilket jeg anbefaler. Når man først har oprettet en PayPal konto, kører det hele yderst glat. Billederne kunne uploades på hjemmesiden eller sendes på CD/DVD, som ikke returneres.

Salonen endte med at have 439 deltagere. Langt fra alle afleverede billeder i alle de 6 mulige kategorier. Deltagerne kom fra det meste af verden. Der var 3 medaljer fra FIAP, FSS og Salonon, 9 medaljer i alt i hver kategori samt 6 HM (honourable mention) fra FIAP, 6 fra FSS og 12 fra selve salonen. For en god ordens skyld var kategorierne natur, travel (rejse foto), foto journalisme, sport, åben farve og åben monochrome.

DANSKE ANTAGELSER
Jeg modtog resultatet på mail i rette tid. Fire antagelser, hvilket jeg er godt tilfreds med. Ingen danske præmier i salonen, men fire danske autorer fik antaget billeder:

Bengt Hall:
”Frozen Tree”, “Small town”, “Aircraft parts”, ”Old car”, ”Flying”, ”Quad”, ”Freja” og ”Sheep”

Ole Suszkiewicz:
“Passengers”, “Car repair 2”, “Art exhibition”, “Car repair 4”, “Scool children”, “Pride parade”, “Sportsmen”, “Simons place”, “Darkness” og “Trees and runner”.

Ib Corneliussen Nielsen:
“Dolomites morning mist”.

Per Martens:
”Fight night”, ”Dog race”, ”Woman” og ”After sunset”.

KONKLUSION
Fotoklubben Novi Sad´s Grand Prix 2013 var en fornøjelse at deltage i. Mange kategorier med mange præmier. Tilmelding, upload og betaling kørte uden problemer, og resultatet kom til tiden. Hvad mere kan man forlange? Da jeg ikke modtog præmie, ved jeg ikke, om disse er sendt og modtaget til tiden.

Kataloget er et CD katalog, hvor man får diverse oplysninger om salonen og slideshows med de antagne billeder i hver kategori. Man skal se hele slideshowet og kan desværre ikke udvælge enkelte billeder. Så man skal have god tid til at finde specielle billeder. CD'en er stoppet ned i et hvidt papirhylster, så altså ikke noget prangende katalog.

Venlig hilsen

Per Martens
PM3695








VENSKAB OG SOLIDARITET - FIAP MARKERER ÅRSDAG MED SALON



Foto: FIAP

VENSKAB OG SOLIDARITET
Bestyrelsen i FIAP ønsker at markere 165året for offentliggørelsen af Daguerres opdagelse af fotografiet 6. januar 1839 med en international fotosalon (FIAP 2014/074).

Der er to temaer: Frit og ”Venskab og solidaritet”.
I hvert tema kan man deltage med op til 4 farve eller monochrome billeder. Dvs. 8 billeder i alt. Man må uploade et miks af både farve og monochrome i begge temaer.

Deadline for upload er 24. januar 2014.

Prisen er minimum EUR 15, men man må gerne donere et beløb til velgørenhed, idet hele provenuet vil blive doneret til NPO "Un Raggio di Luce" for realiseringen af et medicin- og informationscenter for kvinder og børn i Burkina Faso.

Udover de sædvanlige madaljer og diplomer kåres også bedste author og bedste klub. Kataloget er digitalt.

Link til info
Link til upload

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland