søndag den 28. december 2014

UDLANDSBLOGGEN LUKKER

Ved udgangen af 2014 udtræder jeg af SDF's bestyrelse. Herfor er denne blog ikke længere et officielt talerør for SDF Udland og vil fra januar 2015 ikke blive opdateret. 

Alle henvendelser vedr. FIAP og andre udlands emner skal ske til bestyrelsen. 

Tak til alle som med deres engagement og deltagelse har medvirket til at skabe de bedste danske resultater på den internationale scene nogensinde!

Venlige eksponeringer fra

Bjarne Hyldgard
MSDF, EFIAP/s

NYE SKRAPPE REGLER FOR FIAP-TITLER FRA 2016

FIAP har med virkning fra 1. januar 2016 (IKKE 2015) indført nye og meget strenge regler for opnåelse af FIAP-titler. Ændringerne er meget omfattende og vil påvirke antallet af fremtidige ansøgninger væsentligt.

Det vil fra 2016 blive overordentligt vanskeligt at honorere kravene for især de øverste titler, men allerede fra EFIAP-titlen bliver det betydeligt sværere - og hermed også dyrere.

Hvis du er på vej til at søge en FIAP-titel, eller blot mangler nogle få antagelser, så vil jeg på det kraftigste opfordre til at søge titlen allerede i 2015! Der er sandsynligvis deadline for ansøgninger 1. april, men endelig dato offentliggøres senere.

I 2015 er de nuværende regler gældende.

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland

LISTE OVER MODTAGERE AF FIAP-TITLER

Hermed link til liste over modtagere af FIAP-titler gennem tiden. Ved enkelte autorer mangler jeg årstal for tildelingen af titlen, så hvis nogen ligger inde med informationer herom, hører jeg gerne fra jer. Listen er senest opdateret december 2014.

Tak til Claus Carlsen for uvurderlig hjælp ved tilblivelsen af listen. 

Se listen her.

Venlig hilsen
SDF Udland