tirsdag den 26. august 2014

THE GOLDEN 2014 - ET MUST FOR AKTIVE SDF MEDLEMMER!



Der er nu knap 3 uger til deadline for The Golden 2014. Det betyder, der er god tid til at finde de allerbedste billeder frem fra gemmerne og deltage på denne internationalt anerkendte danske fotosalon.  

Salonen har både FIAP og SDF godkendelse, så antagelser og medaljer (FIAP og SDF), tæller til både SDF's og FIAP's nåleregulativ. Der er flere end 80 medaljer og diplomer at dyste om. Kategorierne er monokrome og farve - begge digitale, så der er dejligt nemt at deltage. 

I SDF Udland synes vi, at The Golden, ligesom Den Nationale, er et absolut must for SDF's medlemmer og vil herfor anbefale alle at deltage. 

Fra teamet bag The Golden har vi modtaget nedenstående information:


Igen I 2014 har vi fornøjelsen at kunne invitere fotografer, amatører såvel som professionelle, fra ind- og udland til at deltage i The 4th Golden Digital Salon.

The 4th Golden Digital Salon 2014 udføres i henhold til PSA og FIAP regler for digitale konkurrencer.

FIAP Patronage No. 2014/171- Electronic Imaging Division.
PSA recognition - Projected Image Division.
SDF recognition No. 2014/05

www.the-golden.dk -> Conditions kan du læse online, eller downloade, en pdf med reglerne for konkurrencen. 

Du kan også se vinderbilleder fra de tidligere saloner i 2011 og 2012. 

KALENDER
Deadline for upload: 15. september 2014 (24:00)
Jurering: 28. september 2014
Udsendelse af resultat: 12. okt. 2014
Udstilling/præsentation: 22. og 23. november 2014 
Udsendelse af katalog: 7. dec. 2014 

Der uddeles totalt 81 medaljer og diplomer i denne salon.

Alle deltagere får en flot DVD med alle de antagne og præmierede billeder. Ydermere får man et lille hæfte med de billeder, der har opnået medaljer. I 2012 opnåede vi fra FIAP 3S Star kategori for vores DVD katalog.

DOMMERE FARVE
Carlo Pedersen, EFIAP, ESDF, ESSDF
Torkil Michelsen, EFIAP, MSDF 
Johnny B. Dyg, EFIAP, ESDF, HonSDF 

DOMMERE MONOCHROME
Ove Lyngsie 
Søren Skov, EFIAP/s, MSDF/s
Peter Johansen

DELTAGERGEBYR
Én katgegori : EURO 20 / USD 30 / DKK 150
To kategorier: EURO 25 / USD 35 / DKK 200

Du betaler nemt og sikkert med PayPal.

Vi glæder os til at se DINE billeder!

The Golden Digital Team
Næstved Fotoklub

the-golden.dk
thegoldendigital@gmail.com

onsdag den 20. august 2014

17th NATUR BIENNIALE 2014 INDIEN - INDKALDELSE

17. NATUR BIENNIALE INDIEN 2014 – TO KATEGORIER
SDF Udland indkalder billeder til 17. Natur Bienniale i Indien 2014. Alle medlemmer af SDF kan deltage. Der er to kategorier, print og projekterede, og der er mulighed for upload til begge kategorier.

Tak til Fotolinsen i Silkeborg, som har valgt emner og står for udvælgelsen og alt det praktiske.

ER DU MED PÅ LANDSHOLDET?
En bienniale er en landskamp mellem FIAP's medlemslande. Generelt har vi de senere år oplevet en stærkt stigende interesse omkring biennialerne fra medlemmernes side. Den øgede interesse afspejles også i resultaterne, da vi har opnået bedre og bedre placeringer. Det er vi naturligvis glade for og også lidt stolte over.

Hvis du også gerne vil hjælpe SDF til en fast placering i top-5, så find dine bedste billeder og upload dem …

Der er TO kategorier:
__________

INFO PRINT KATEGORIEN
Emnet er ”BEVÆGELSE”.
Det er en farve print natur bienniale. Denne gang kan man deltage med farvebilleder.

UPLOAD TRE BILLEDER TIL UDVÆLGELSE
Alle medlemmer af SDF kan uploade 3 (tre) billeder til udvælgelse. Disse tre billeder skal være 1.000 pixels på den brede/vandrette/horisontale side. Kun bredformatbilleder kan deltage.

Deadline for upload er 6. september 2014.

VIGTIGT
Hvis du får et billede med i PRINT biennialen, skal du kunne sende en fil til Fotolinsen Silkeborg på B 40,5 x H 30,5 cm., i farverummet Adobe RGB 1998, 300 dpi/ppi, i JPEG format med 12 i kompression (Photoshop), så den er Fotolinsen i hænde senest 14. september 2014. Send gerne via wetransfer.com. De, der får billeder udtaget, får direkte besked.

SDF UDLAND PRINTER
Fotolinsen printer alle filerne, monterer og sender til Indien.

PRIS
De autorer, som får et billede udtaget i print kategorien, betaler kr. 100 til dækning af udgifter til print, montage og forsendelse. Får du ikke et billede udtaget, koster det dig ikke noget.
___________

INFO DIGITALE BILLEDER
Emnet er ”FIGHT”.
Det er en digital projected images natur bienniale. Denne gang kan man deltage med farvebilleder.

UPOLOAD FEM BILLEDER TIL UDVÆLGELSE
Alle medlemmer af SDF kan uploade 5 (fem) billeder til udvælgelse. Disse fem billeder skal være nøjagtig 2.400 pixels på den brede/vandrette/horisontale side, i Jpeg format, 10 i kompression (Photoshop).

Deadline for upload er 6. september 2014.
__________

POINT
Udtagelse til biennalen giver 10 point pr. billede til SDF's nåleregulativ samt et point til FIAP titlerne. Desuden tæller eventuelle individuelle medaljer også i regnskabet til begge regulativer. Hver autor kan maksimalt få udtaget et print og to projekterede billeder.

NATURREGLER OG KONSEKVENS
Læs reglerne for natur inden upload! Reglerne er skrappe og det samme er konsekvensen, hvis de ikke følges. Især slår FIAP hårdt ned på overtrædelser af naturreglerne. Så ingen kloning, indkopiering, blurring eller andre kreative indfald – tak.

BETINGELSER
Ved deltagelse accepterer man betingelserne i deres helhed. Upload er klar inden for et døgns tid. 

Venlige eksponeringer fra
Fotolinsen Silkeborg og SDF Udland


tirsdag den 19. august 2014

14 th MALMÖ INTERNATIONAL EXHIBITION OF PHOTOGRAPHIC ART 2014



Igen i år afholdes den internationalt anerkendte salon "Malmö International". Salonen har både FIAP og SDF godkendelse, så antagelser og medaljer (FIAP og SDF), tæller til både SDF's og FIAP's nåleregulativ. Der er flere end 30 medaljer og diplomer i hver kategori. Kategorierne er monokrome og farve - begge digitale. 

Deadline for upload er 23. august 2014. Læs mere her.


Absolut en anbefalelsesværdig salon - både for nye og erfarne autorer.

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland