søndag den 28. december 2014

UDLANDSBLOGGEN LUKKER

Ved udgangen af 2014 udtræder jeg af SDF's bestyrelse. Herfor er denne blog ikke længere et officielt talerør for SDF Udland og vil fra januar 2015 ikke blive opdateret. 

Alle henvendelser vedr. FIAP og andre udlands emner skal ske til bestyrelsen. 

Tak til alle som med deres engagement og deltagelse har medvirket til at skabe de bedste danske resultater på den internationale scene nogensinde!

Venlige eksponeringer fra

Bjarne Hyldgard
MSDF, EFIAP/s

NYE SKRAPPE REGLER FOR FIAP-TITLER FRA 2016

FIAP har med virkning fra 1. januar 2016 (IKKE 2015) indført nye og meget strenge regler for opnåelse af FIAP-titler. Ændringerne er meget omfattende og vil påvirke antallet af fremtidige ansøgninger væsentligt.

Det vil fra 2016 blive overordentligt vanskeligt at honorere kravene for især de øverste titler, men allerede fra EFIAP-titlen bliver det betydeligt sværere - og hermed også dyrere.

Hvis du er på vej til at søge en FIAP-titel, eller blot mangler nogle få antagelser, så vil jeg på det kraftigste opfordre til at søge titlen allerede i 2015! Der er sandsynligvis deadline for ansøgninger 1. april, men endelig dato offentliggøres senere.

I 2015 er de nuværende regler gældende.

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland

LISTE OVER MODTAGERE AF FIAP-TITLER

Hermed link til liste over modtagere af FIAP-titler gennem tiden. Ved enkelte autorer mangler jeg årstal for tildelingen af titlen, så hvis nogen ligger inde med informationer herom, hører jeg gerne fra jer. Listen er senest opdateret december 2014.

Tak til Claus Carlsen for uvurderlig hjælp ved tilblivelsen af listen. 

Se listen her.

Venlig hilsen
SDF Udland

fredag den 7. november 2014

UDSTILLING THE 4th GOLDEN DIGITAL SALON




















Næstved Fotoklub har siden 1983 arrangeret en International Fotokonkurrence ”The Golden” – de første par år som en såkaldt ”Circuit”, hvor de mange præmierede fotos fra hele verden blev udstillet 4 steder i Danmark. 

Efter nogle års pause tog vi i 2010 initiativ til at fortsætte, og er i øjeblikket den eneste fotoklub i Danmark, der arrangerer en international konkurrence.

”The Golden Digital Salon”, er, som navnet antyder, nu udelukkende baseret på digitale billeder. I 2014 er det konkurrence nr. 26 der afvikles.

Resultatet af ”The 4’th Golden Digital 2014” foreligger, og konkurrencen, der består af 2 kategorier, farve og monochrome, er bedømt af 6 af Danmarks dygtige fotografer :
Carlo Pedersen, Torkil Michelsen, Johnny B. Dyg, Ove Lyngsie, Søren Skov og Peter Johansen.
Vi modtog i 2014 ialt 3.853 fotos fra 513 autorer fordelt på 56 lande. Vi vil gerne takke de mange fotografer der deltog, og ser frem til at præsentere de antagne og præmierede fotos samt at uddele medaljer og diplomer ved vores fernisering 22. og 23. November 2014.

Præsentationen foregår digitalt og finder sted på Grønnegade Kaserne, Grønnegade 10 – lokale 117, 4700 Næstved. Begge dage kl. 14.00


I år har vi imidlertid den fornøjelse at kunne udstille et udvalg af de 6 dommeres egne fotos. Der vil derfor begge dage være mulighed for også at nyde fysiske billeder.

Venlig hilsen
The Golden


 Carl Mason_The Road To London_SDF Gold Medal

Fortsættes ...


torsdag den 23. oktober 2014

FIAP VIL SNYD TIL LIVS MED NYT ETISK RÅD

For at komme snyd i kategorier med særlige regler til livs, har FIAP oprettet et etisk råd ledet af den italienske fotograf Pierluigi Rizzato. Rådet har til opgave af gennemgå primært alle præmierede billeder i kategorierne natur, wildlife, photojournalism og phototravel og kontrollere disse for tegn på manipulation. 

Der er ikke oplysninger om hvorvidt rådet vil gennemgå tidligere års præmieringer, eller om de vil koncentrere indsatsen om de nuværende og fremtidige saloner. 

Allerede nu forgår der et systematisk arbejde med at finde og diskvalificere billeder, hvor reglerne åbenlyst er overtrådt. Især i kategorien natur har der været problemer.

RØDLISTE
Samtidigt har FIAP oprettet en "Rødliste", med navne på autorer, som har forbrudt sig mod reglerne. Fra 6-7 autorer på listen i 2012 til over 30 i dag. Man forventer at antallet fordobles i løbet af 1-2 år. Listen er udarbejdet i samarbejde med Photographic Society of America (PSA) og Royal Photographic Society (RPS). 

Allerede fra årsskiftet var der enighed med PSA om definitionerne på natur og wildlife. Disse regler er også implementeret i SDF. 

KONSEKVENS
Konsekvensen ved overtrædelse af reglerne er ret enkle. Rådet udarbejder en rapport, som forelægges FIAP's bestyrelse, som træffer afgørelse i hver enkelt sag.

Hvis man beviseligt har manipuleret med eks. et billede i naturkategorien, er sanktionen klar:

  • man kommer på rødlisten
  • alle optjente FIAP, PSA og RPS point fjernes
  • alle tildelte FIAP, PSA og RPS fotografiske titler fjernes
  • man kan ikke deltage på FIAP, PSA eller RPS godkendte saloner 
  • man kan ikke arrangere eller arbejde for en FIAP, PSA eller RPS godkendt salon
  • man kan ikke være dommer på en FIAP, PSA eller RPS godkendt salon
  • sanktionen er for første gangs overtrædelse
  • sanktionen er for livstid
  • sanktionen kan ikke appelleres 
  • ...!
Umiddelbart ser det ud til, at de mener det ... 

Man bliver naturligvis ikke busted, hvis der har sneget sig en hegnspæl ind i horisonten på billedet, men hvis man begynder at fjerne, klone eller indsætte diverse elementer, så er man på gyngende grund.

Altså - hvis du skal indsende billeder i de berørte kategorier, så hold stien ren - helt ren! Er du det mindste i tvivl om reglerne, så læs dem grundigt igennem inden indsendelse. 

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland

lørdag den 18. oktober 2014

FINSKE BILLEDER

Fra det finske Association of Finnish Camera Clubs (AFCC) har vi modtaget en serie af flotte billeder fra deres landsudstilling. Billederne kan ses her. God fornøjelse.

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland

torsdag den 16. oktober 2014

FIAP POINTREGNSKAB - KOM GODT I GANG

















Når jeg møder medlemmer på landsmøder, i klubber eller ved ansøgninger om FIAP-titler, oplever jeg, at autorerne ikke altid har 100 % overblik over deres antagelser. Enkelte medlemmer roder lidt rundt i begreberne og blander tingene sammen. Det er typiske de samme fejl, som går igen - også i ansøgningerne.

For at klæde vore medlemmer lidt bedre på, kommer der en lille serie af  "artikler", som beskriver de vigtigste elementer og belyser nogle af de faldgruber, flere falder i.

Jeg kan ikke garantere, at serien sikrer alle en fuldkommen fejlfri registrering af point, men kan måske tage toppen af misforståelserne i opløbet. Flere af cowboy tricksene kan måske også overføres til SDF pointregnskabet? Det er i hvert fald et forsøg værd.

POINTREGNSKAB
Hvordan man fører sit pointregnskab, er individuelt. Man skal selv føre regnskabet, og der er ingen hjælp fra FIAPs side. Modsat SDF, hvor Claus Carlsen holder godt styr på pointene, har FIAP intet centralt register.

Hver enkelt autor er selv ansvarlig for sit pointregnskab. 

POINTGIVENDE SALONER
Man kan få antagelser på FIAP godkendte saloner, til biennaler samt til FIAP World Cup for klubber. Udvekslings mapper tæller ikke i FIAP regnskabet. 

En FIAP antagelse giver et enkelt point. Ingen tillæg for præmiering.

Som reglerne er i dag, stiller FIAP krav til registrering af point. Når den første titel, AFIAP, skal søges, skal følgende oplyses - og i denne rækkefølge:

BILLEDTITEL
Hvert billede skal have en titel. Titlen skal være unik og må ikke ændres. Det samme bilede må ikke have flere titler. Det er en god ide at lave engelske titler, hvis man vil sende billeder til udenlandske saloner. Ændrer man titlen undervejs, slettes alle antagelser fra navne ændringen og frem. Ændrer man undervejs titlen fra "fugl" til "Bird", slettes alle antagelser med navnet "Bird". 

Et cowboytrick er at lade RAW-filens nummer indgå i titlen. Eks. "On the Beach 1234". På den måde kan man altid finde frem til originalfilen. Det er især vigtigt i de kategorier, hvor der stilles krav til ægthed, eks. Natur og Photojournalism. 

SALON NAVN
Navnet på salonen man sender billeder til. Ved en circuit skal hver salon registreres for sig. 


ÅRSTAL
Årstallet for indsendelse. Gælder specielt ved biennaler, som ikke har et godkendelses nummer.


LAND
Hvis man bruger det engelske navn for landet, er man fri for at rette i det ved ansøgninger. 


FIAP PATRONAGE NUMMER
Det registreringsnummer, som FIAP tildeler salonen. Starter med årstal efterfulgt af et løbenummer. I 2014 var The Goldens patronagenummer eks. 2014/171.


En circuit har et patronagenummer pr. salon. Hver salon registreres for sig. Selvom en circuit kan bedømmes i flere lande, tæller kun det første land i "lande regnskabet" til AFIAP og EFIAP titlen, men alle lande skal føres i regnskabet. 

Hvis en circuit bedømmes i både Danmark, Norge og Sverige, skal man naturligvis føre pointene for hver antagelse, men det er kun det første land (laveste godkendelses nummer) som tæller med ved ansøgningen om eks. AFIAP titlen. Her skal man som bekendt have antagelser i minimum 8 forskellige lande. 

PRÆMIERING
Blue Pins, guld, sølv, bronze og Honourable Mentions noteres her. Alle præmieringer tæller ens, når man søger titel i overbygningen, dvs. fra EFIAP/b og op.Man skal vedlægge det antal præmierede billeder, der forlanges og i netop den sammenhæng, skelnes der ikke mellem guld og diplomer. En præmiering er en præmiering. 


Der skelnes heller ikke om præmieringen er fra PSA, FIAP eller en, salonen selv uddeler. En "Best of" præmiering skal udløse en fysisk medalje eller pin for at tælle med. Det er således ikke nok at kåre sig selv til "bedste danske entry" eller lignende. 

DIGITAL ANTAGELSE
Er billedet indsendt som digital fil? Billeder kan sendes ind som digitale filer eller som print, men ikke i samme salon. Heller ikke året efter ... Om det er digital eller print skal noteres for hver enkelt antagelse. 

PRINT ANTAGELSE
Er billedet indsendt som print? Billeder kan sendes ind som digitale filer eller som print, men ikke i samme salon. 
Heller ikke året efter ... Om det er digital eller print skal noteres for hver enkelt antagelse.

En lille sten på vejen for flere autorer er, at til AFIAP og EFIAP titlen (ikke overbygningen) skal mindst 10% af minimum antagelses-antallet stamme fra antagne papirbilleder. Dvs. minimum 4 print antagelser til AFIAP og 25 print antagelser til EFIAP titlen, men gerne flere. 

KATEGORI 

Et cowboytrick er at man også holder styr på den kategori, man får antagelsen i, selvom det ikke er et krav lige pt. Flere laver det samme billede i både en farve og en monokrom version. Når man skal sende billeder med sin titel ansøgning, er det rart at vide, om antagelsen eller præmieringen var for farvekopien eller for det monokrome værk. 

REGNEARK
Brug et regneark til pointregnskabet. Det er praktisk, når ansøgningerne skal udfyldes. Lav et ark til FIAP antagelser, et andet til SDF antagelser, osv.

Flere saloner har både FIAP, SDF og PSA godkendelse. Her føres pointene på hvert sit ark.  
Et cowboytrick er at udfylde regnskabet, allerede når billederne sendes. Når rapportkortet kommer, sletter man bare de linjer med billeder, der ikke er antaget. På den måde "glemmer" man ikke en salon i farten. 

Hvis man undlader at slette de ikke antagene billeder i regnskabet, har man et fint overblik over, hvad man har sendt til salonerne. Hvis man deltager på den samme salon gentagne gange, tegner der sig ofte et billede af, hvad der er hot eller not i netop den salon eller region. 

Sammenligner man med andre saloner, har man et godt udgangspunkt for at finde den stil, de pågældende saloner antager. Man skal naturligvis lave de billeder, man har lyst til, men ligesom landstræneren sætter hold efter modstanderen, kan man sætte sit eget hold af billeder, som typisk vil klare sig godt. 

De autorer, som generelt klarer sig godt, tror ikke på tilfældigheder. De har typisk sat sig grundigt ind i hvilken type billeder, "der gør sig" på de saloner, de deltager på. Med omkring 400 FIAP godkendte saloner årligt, vil man kunne finde saloner, der passer til ens billedstil. 

SDF UDLAND - NU SOM TAKE AWAY
Udland kommer gerne forbi din fotoklub og informerer om de ting, der er værd at vide, når man vil prøve talentet af ude i den store verden. Så vil du gerne klædes ordentligt på fra starten af, så kontakt os. Kontaktinfo findes på sdf.dk under menuen "kontakt".

KOM GODT I GANG
Det er vigtigt at komme rigtigt fra start, så man ikke skal lede efter sine flere år gamle antagelser. Jeg håber, at denne lille gennemgang vil hjælpe lidt med til at fjerne noget af "mystikken" og myterne omkring FIAP og internationale saloner. 

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland

onsdag den 15. oktober 2014

FIAP TITLER 2014

















Foto: Søren Skov, EFIAP/g, MSDF/g, Esbjerg FK

Jeg har i dag modtaget rigtig dejlig post fra FIAP, og det er mig en stor fornøjelse at kunne meddele at følgende autorer er tildelt FIAP-titler med virkning fra 13. oktober 2014.

Artist FIAP (AFIAP)
Med ret til at bære grøn nål

Jonas D. Madsen, Næstved FK
Ib Corneliussen Nielsen, Esbjerg FK

Excellence FIAP (EFIAP)
med ret til at bære rød nål 

Mads Henriksen, Downstairs
Roland Jensen, Fotolinsen Silkeborg
Leif Alveen, Aalborg FK

Excellence FIAP Bronze (EFIAP/b)
med ret til at bære rød nål med bronzeplade

Jørgen Kristensen, Fotolinsen Silkeborg

Excellence FIAP Sølv (EFIAP/s)
med ret til at bære rød nål med sølvplade

Claus Carlsen, Downstairs
Bjarne Hyldgaard, Aalborg FK

Excellence FIAP Guld (EFIAP/g)
med ret til at bære rød nål med guldplade

Søren Skov, Esbjerg FK

Tillykke!

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland

PS: Billedgalleri følger ...

mandag den 13. oktober 2014

FLOT UDSTILLING I MALMÖ


















I weekenden var der vernisage på Malmö International. Ordførende for det svenske forbund, RSF, og initiativtager til udstillingen, Nils-Erik Jerlemar, overrakte medaljer og andre hæderstegn. Omkring et hundrede fotointeresserede var mødt op for at se den flotte udstilling. 

Læs artiklen på det svenske fotoblad FOTOs hjemmeside
Se resultater, billeder og yderligere omtale af udstillingen her

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland

fredag den 10. oktober 2014

FINSKE BILLEDER

Vi har modtaget en fin serie af  billeder fra vore finske fotovenner. Du kan se billederne her.

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland

onsdag den 24. september 2014

VERNISSAGE 14th MALMÖ INTERNATIONAL EXHIBITION OF PHOTOGRAPHIC ART 2014

Fotografiska Föreningen i Malmö står återigen som värd för en internationell fotoutsällning av högklassig samtida fotografi. 
Vi har därför nöjet att inbjuda til vernissage och visning den 11. oktober 2014.

Utställningen har erhållit FIAP-patronage (FIAP, Fédération Internationale de l'Art Photographique), PSA Recognition (PSA, Photographic Society of America) samt UPI License (UPI, United Photographers International). 
Även denna gång visas utställningen som digital projektionsbild, vilket idag är den vanligaste visningsformen för internationella fotoutställningar. 

Av tusentals inlämnade bilder från ett sextiotal länder visas de ca 550 som uttagits för visning. 

Årligen arrangeras ett hundratal liknande utställningar världen över. Detta är den enda utställningen i sitt slag i Sverige, och det är ju därför ett fantastiskt tillfälle för fotointresserade att på nära håll kunna ta del av högklassig internationell fotografi från världens alla hörn. 
Vernissage, prisutdelning och bildvisning äger rum på Hotell Mercure, Stadiongatan 21 i Malmö, med följande hålltider: 

Kl 12.30 slår vi upp portarna. Fram till kl 13.30, och i programmets pauser, har du möjlighet att se bilder från medlemmar i Fotografiska Föreningen i Malmö, få information om fotoutrustning av Scandinavian Photo, och träffa många andra fotointresserade. 

Visning av de uttagna bilderna från 14th Malmö kommer att ske kontinuerligt på två separata skärmar. 

Kl 13.30 invigning och prisutdelning. 

Kl 13.45 första visning av de prisbelönade bilderna. 
Kl 14.30 bildvisning av den välkände Malmöfotografen Torbjörn Andersson. 
Kl 16.00 andra visning av de prisbelönade bilderna.

Förutom visningen av 14th Malmö presenterar vi under dagen närmare 100 bilder från medlemmar i Fotografiska Föreningen i Malmö. 

Dessutom finns representanter från Scandinavian Photo på plats och visar delar ur sitt sortiment. 

Därutöver finns även cirka 50 av juryns bilder utställda. 
Här visas bilder av Ingemar Granelli, Christer Lindberg, Sören Skov, Monica Wennblom, Tommy Ingberg och Nils-Erik Jerlemar. 

Observera att detta är ett helt kostnadsfritt evenemang, och det är vår förhoppning att så många som möjligt köper den DVD med utställningsbilder vi kommer att producera. 

Malmö International Exhibition är ju nu ett väletablerat och årligen återkommande evenemang, och vi hoppas även i år på en bred uppslutning från alla fotointresserade. 

Varmt välkomna! 
Nils-Erik Jerlemar
UPI CR4, EFIAP/p, MPSA, ARPS, ER.ISF, MUSPA, RSF/G…
Exhibition Chairman 
Malmö International Exhibition of Photographic Art 

torsdag den 11. september 2014

NATURBIENNALE 2014

Fotolinsen Silkeborg har gennemgået de indsendte billeder til de to natur biennaler i Indien. Efter at have fjernet de billeder, som ikke levede op til definitionen for Natur, har det vist sig umuligt at udtage de to kollektioner og samtidigt overholde FIAP's regler. 

Herfor deltager SDF ikke i de to natur biennaler i 2014.

Fra SDF Udland skal der lyde en stor tak til Fotolinsen Silkeborg for at hjælpe til.

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland

mandag den 1. september 2014

FIAP LUKKER OG SLUKKER

På den kommende FIAP kongres lukker og slukker FIAP. Af økonomiske og skattetekniske årsager lukker FIAP i sin nuværende form. Hovedkontoret i Paris er allerede rømmet, og den administrative stab er afskediget.

Samtidigt oprettes et nyt FIAP; denne gang med hovedsæde i Luxembourg. I forbindelse med oprettelsen af det nye FIAP vil FIAP's landsmøde i Tyrkiet primo september blive brugt til at udarbejde nye vedtægter og regler, ligesom der er valg til bestyrelse og udvalgsposter.

Normalt er ændringer af FIAP's vedtægter en tung og meget langsommelig proces, men i forbindelse med reetableringen er alle muligheder åbne og alle poster i spil, for at forbundet kan komme så godt fra start, som muligt. Der er således rigtig gode muligheder for at ændre på vedtægter og regler, samt øve massiv indflydelse på hvem der skal sidde på de magtfulde poster i bestyrelse og i udvalgene.

I dag sidder Finn Nielsen, tidl. SDF Udland, på posten som ansvarlig for FIAP's biennaler. Desuden er han én af initiativtagerne til de nuværende regler i Natur kategorien. Finn sidder i niveauet lige under hovedbestyrelsen. Det er normalt fra dette niveau man plukker nye medlemmer til FIAP's bestyrelse - også i år.

I forhold til SDF's størrelse, har vi grundet Finn Nielsens vedholdende og aktive deltagelse, en meget stor stemme internationalt, som andre forbund misunder os. Der bliver normalt lyttet til den danske stemme i FIAP. 

Denne indflydelse ser vi nu desværre ud til at miste. Finn Nielsen repræsenterer nu alene FIAP og ikke SDF, så derfor er det ekstra ærgerligt, at SDF ikke deltager på FIAP's landsmøde.

I SDF's bestyrelse har det snævrest mulige flertal uden om formanden besluttet at sætte SDF uden for international indflydelse på etableringen af det nye FIAP med den begrundelse, at ”det kommer for få medlemmer til gode”.

Dette på trods af at deltagelsen i udlandsarbejdet aldrig har været større, og at resultaterne er bedre end i mange år for såvel udvekslingsmapper som for biennialer. Med hensyn til FIAP titler er interessen også stigende, og senest har Ole Suszkiewicz opnået FIAP's højeste fotografiske titel, MFIAP, som det første SDF medlem i mere end tredive år (i øvrigt den anden nogensinde).

Det er brand ærgerligt, at det sker netop nu, hvor der skal træffes en stribe vigtige beslutninger, som formentlig kommer til at influere på udviklingen i SDF i de kommende år. Bl.a. for reglerne for Natur, Travel og Journalism.

Samtidigt vil medlemmerne i SDF opleve en væsentlig forringelse i antallet af aktiviteter, idet aftaler om udvekslingsmapper, venskabsklubber, international uddannelse af dommere og samarbejde mellem aktive klubber på tværs af forbundene netop etableres på FIAP's landsmøder.

Venlige eksponeringer fra
Bjarne Hyldgaard, EFIAP/b, ESDF, ESSDF og medlem af SDF's bestyrelse 

tirsdag den 26. august 2014

THE GOLDEN 2014 - ET MUST FOR AKTIVE SDF MEDLEMMER!



Der er nu knap 3 uger til deadline for The Golden 2014. Det betyder, der er god tid til at finde de allerbedste billeder frem fra gemmerne og deltage på denne internationalt anerkendte danske fotosalon.  

Salonen har både FIAP og SDF godkendelse, så antagelser og medaljer (FIAP og SDF), tæller til både SDF's og FIAP's nåleregulativ. Der er flere end 80 medaljer og diplomer at dyste om. Kategorierne er monokrome og farve - begge digitale, så der er dejligt nemt at deltage. 

I SDF Udland synes vi, at The Golden, ligesom Den Nationale, er et absolut must for SDF's medlemmer og vil herfor anbefale alle at deltage. 

Fra teamet bag The Golden har vi modtaget nedenstående information:


Igen I 2014 har vi fornøjelsen at kunne invitere fotografer, amatører såvel som professionelle, fra ind- og udland til at deltage i The 4th Golden Digital Salon.

The 4th Golden Digital Salon 2014 udføres i henhold til PSA og FIAP regler for digitale konkurrencer.

FIAP Patronage No. 2014/171- Electronic Imaging Division.
PSA recognition - Projected Image Division.
SDF recognition No. 2014/05

www.the-golden.dk -> Conditions kan du læse online, eller downloade, en pdf med reglerne for konkurrencen. 

Du kan også se vinderbilleder fra de tidligere saloner i 2011 og 2012. 

KALENDER
Deadline for upload: 15. september 2014 (24:00)
Jurering: 28. september 2014
Udsendelse af resultat: 12. okt. 2014
Udstilling/præsentation: 22. og 23. november 2014 
Udsendelse af katalog: 7. dec. 2014 

Der uddeles totalt 81 medaljer og diplomer i denne salon.

Alle deltagere får en flot DVD med alle de antagne og præmierede billeder. Ydermere får man et lille hæfte med de billeder, der har opnået medaljer. I 2012 opnåede vi fra FIAP 3S Star kategori for vores DVD katalog.

DOMMERE FARVE
Carlo Pedersen, EFIAP, ESDF, ESSDF
Torkil Michelsen, EFIAP, MSDF 
Johnny B. Dyg, EFIAP, ESDF, HonSDF 

DOMMERE MONOCHROME
Ove Lyngsie 
Søren Skov, EFIAP/s, MSDF/s
Peter Johansen

DELTAGERGEBYR
Én katgegori : EURO 20 / USD 30 / DKK 150
To kategorier: EURO 25 / USD 35 / DKK 200

Du betaler nemt og sikkert med PayPal.

Vi glæder os til at se DINE billeder!

The Golden Digital Team
Næstved Fotoklub

the-golden.dk
thegoldendigital@gmail.com

onsdag den 20. august 2014

17th NATUR BIENNIALE 2014 INDIEN - INDKALDELSE

17. NATUR BIENNIALE INDIEN 2014 – TO KATEGORIER
SDF Udland indkalder billeder til 17. Natur Bienniale i Indien 2014. Alle medlemmer af SDF kan deltage. Der er to kategorier, print og projekterede, og der er mulighed for upload til begge kategorier.

Tak til Fotolinsen i Silkeborg, som har valgt emner og står for udvælgelsen og alt det praktiske.

ER DU MED PÅ LANDSHOLDET?
En bienniale er en landskamp mellem FIAP's medlemslande. Generelt har vi de senere år oplevet en stærkt stigende interesse omkring biennialerne fra medlemmernes side. Den øgede interesse afspejles også i resultaterne, da vi har opnået bedre og bedre placeringer. Det er vi naturligvis glade for og også lidt stolte over.

Hvis du også gerne vil hjælpe SDF til en fast placering i top-5, så find dine bedste billeder og upload dem …

Der er TO kategorier:
__________

INFO PRINT KATEGORIEN
Emnet er ”BEVÆGELSE”.
Det er en farve print natur bienniale. Denne gang kan man deltage med farvebilleder.

UPLOAD TRE BILLEDER TIL UDVÆLGELSE
Alle medlemmer af SDF kan uploade 3 (tre) billeder til udvælgelse. Disse tre billeder skal være 1.000 pixels på den brede/vandrette/horisontale side. Kun bredformatbilleder kan deltage.

Deadline for upload er 6. september 2014.

VIGTIGT
Hvis du får et billede med i PRINT biennialen, skal du kunne sende en fil til Fotolinsen Silkeborg på B 40,5 x H 30,5 cm., i farverummet Adobe RGB 1998, 300 dpi/ppi, i JPEG format med 12 i kompression (Photoshop), så den er Fotolinsen i hænde senest 14. september 2014. Send gerne via wetransfer.com. De, der får billeder udtaget, får direkte besked.

SDF UDLAND PRINTER
Fotolinsen printer alle filerne, monterer og sender til Indien.

PRIS
De autorer, som får et billede udtaget i print kategorien, betaler kr. 100 til dækning af udgifter til print, montage og forsendelse. Får du ikke et billede udtaget, koster det dig ikke noget.
___________

INFO DIGITALE BILLEDER
Emnet er ”FIGHT”.
Det er en digital projected images natur bienniale. Denne gang kan man deltage med farvebilleder.

UPOLOAD FEM BILLEDER TIL UDVÆLGELSE
Alle medlemmer af SDF kan uploade 5 (fem) billeder til udvælgelse. Disse fem billeder skal være nøjagtig 2.400 pixels på den brede/vandrette/horisontale side, i Jpeg format, 10 i kompression (Photoshop).

Deadline for upload er 6. september 2014.
__________

POINT
Udtagelse til biennalen giver 10 point pr. billede til SDF's nåleregulativ samt et point til FIAP titlerne. Desuden tæller eventuelle individuelle medaljer også i regnskabet til begge regulativer. Hver autor kan maksimalt få udtaget et print og to projekterede billeder.

NATURREGLER OG KONSEKVENS
Læs reglerne for natur inden upload! Reglerne er skrappe og det samme er konsekvensen, hvis de ikke følges. Især slår FIAP hårdt ned på overtrædelser af naturreglerne. Så ingen kloning, indkopiering, blurring eller andre kreative indfald – tak.

BETINGELSER
Ved deltagelse accepterer man betingelserne i deres helhed. Upload er klar inden for et døgns tid. 

Venlige eksponeringer fra
Fotolinsen Silkeborg og SDF Udland


tirsdag den 19. august 2014

14 th MALMÖ INTERNATIONAL EXHIBITION OF PHOTOGRAPHIC ART 2014



Igen i år afholdes den internationalt anerkendte salon "Malmö International". Salonen har både FIAP og SDF godkendelse, så antagelser og medaljer (FIAP og SDF), tæller til både SDF's og FIAP's nåleregulativ. Der er flere end 30 medaljer og diplomer i hver kategori. Kategorierne er monokrome og farve - begge digitale. 

Deadline for upload er 23. august 2014. Læs mere her.


Absolut en anbefalelsesværdig salon - både for nye og erfarne autorer.

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland

torsdag den 3. juli 2014

NY FÆLLES INTERNATIONAL DEFINITION FOR NATUR OG WILDLIFE FOTOGRAFI FRA 1. JANUAR 2015


















Foto: Helle Lorenzen, Fotolinsen

Den 1. juni blev de tre største internationale foto organisationer enige om en fælles definition på natur og vildtlevende dyr i fotografi. 

FIAP (som repræsenterer mere end 85 nationale forbund og omkring 1.000.000 medlemmer), PSA (med 6.500 medlemmer og 470 fotoklubber) og RPS (med over 11.000 medlemmer) vil fremover benytte den samme definition for natur og vildtlevende dyr i deres respektive konkurrencer. 

Den nye definition vil træde i kraft internationalt fra 1. januar 2015.

fredag den 13. juni 2014

UDVEKSLINGSMAPPER TIL ITALIEN & ARGENTINA


















Foto: Claus Otten

Nedenstående er udtaget til udvekslingsmapperne til Italien & Argentina 2014. Tillykke til de dygtige autorer. Husk at ajourføre pointregnskab - begge mapper tæller for sig.

Du kan se et galleri med billederne til Italien her

Du kan se et galleri med billeder til Argentina her.

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland



UDVEKSLINGSMAPPE TIL GRÆKENLAND 2014

Nedenstående er udtaget til udvekslingsmappen til Grækenland 2014. Tillykke til de dygtige autorer. Husk at ajourføre pointregnskab.

Du kan se et galleri med billederne her.

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland


torsdag den 12. juni 2014

UDVEKSLINGSMAPPE TIL ANDORRA



















Foto: Anne Marie Jespersen, Aalborg FK

Nedenstående er udtaget til udvekslingsmappen til Andorra 2014. Tillykke til de dygtige autorer. Husk at ajourføre pointregnskab.

Du kan se et galleri med billederne her.

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland



tirsdag den 10. juni 2014

RESULTAT FIAP MONO PRINT BIENNIALE TYRKIET

Så kom vi vist lige ned på jorden igen! Efter en række særdeles flotte resultater blev det til en beskeden 21. plads ved Monokrome Print biennialen i Tyrkiet. Det kan vi gøre bedre næste gang!

Bahrain (154 point) vandt foran Østrig (150 point) og Viatnam (148 point). Sverige blev en flot nr. 8 og fik FIAP Honorable Mention. Den svenske autor Lars Frederiksson fik en lige så flot PAFT Sølvmedalje  - stort tillykke med det flotte resultat!

Danmark fik 104 point, heraf 36 point for sammenhængen i kollektionen, hvilket var to point flere end Sverige.

NYE EMNER OG GOD PLANLÆGNING
I forbindelse med landsmødet vil vi offentliggøre en liste med biennialer og emner to-tre år frem. På den måde kan man planlægge sin fotografering, så den passer med emnerne de kommende år.

Hvis du har et godt emne til disse biennialer, så send en mail med dem eller kontakt mig på landsmødet.

PRINTSERVICE
Samtidigt fortsætter vi med at printe billederne centralt hos SDF Udland til print biennialerne, da det sikrer en høj score for sammenhængen i kollektionen.

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland

HJÆLP TIL OFRENE I PARACIN, SERBIEN

















Man aktive SDF Udlands fotografer har deltaget flittigt på saloner i Serbien - denne er helt speciel.

I forbindelse med de store oversvømmelser på Balkan, er byen Paracin hårdt ramt. For at hjælpe ofrene for denne katastrofe afholdes en FIAP-godkendt salon. Der er deadline 24. juni. 

Se entry form og regler her.

Venlige eksponeringer fra

SDF Udland

mandag den 26. maj 2014

FIAP MONO PRINT BIENNIALE 2014 I TYRKIET



















Foto: Bent Skovmand

På det kommende FIAP landsmøde i Tyrkiet i september 2014, afholdes den traditionsrige monokrome papir bienniale. I Udland håber vi naturligvis at kunne fortsætte den flotte stime af gode resultater, som vi er havnet i takket være rigtig stor opbakning fra medlemmerne - tak for det!

De danske autorer er følgende:
Finn Nielsen - Bastnas

Bent Skovmand - Old Car
Erik Holmgaard - Ruin
Claus Otten - Urban Istanbul
Leif Alveen - Derelict view to Dereliction

Rudy Hemmingsen - I skoven
Erik Jensen - Dragon
John Teglmand - SR Broken Window
Christian G. Larsen - Funpark 25
Carsten Odgaard Christensen - Decay

Billederne er udtaget af Leif Alveen. Tillykke med udtagelsen!

Billederne kan ses her.

Venlige eksponeringer fra

SDF Udland

onsdag den 23. april 2014

32. MONOKROME PRINT BIENNIALE 2014 - INDKALDELSE

SDF Udland indkalder billeder til 32th Monokrome Print Bienniale i Tyrkiet 2014. Alle medlemmer af SDF kan deltage. Man kan maks. få et billede udtaget pr. autor.

ER DU MED PÅ LANDSHOLDET?
En bienniale er en landskamp mellem FIAP's medlemslande. På den seneste bienniale blev den danske kollektion tildelt en superflot sølvmedalje, hvilket er bedste placering nogen sinde.

Generelt har vi de senere år oplevet en stærkt stigende interesse omkring biennialerne fra medlemmernes side. Den øgede interesse afspejles også i resultaterne, da vi har opnået bedre og bedre placeringer. Det er vi naturligvis glade for og også lidt stolte over.

Hvis du også gerne vil hjælpe SDF til en fast placering i top-5, så find dine bedste billeder og
upload dem …

INFO
Emnet er ”Forfald”.
Det er en monokrome print bienniale, så herfor kan kun monokrome (sort/hvide) billeder deltage. Billederne må IKKE være tonet. Kun rent sort/hvide billeder kan deltage.

UPLOAD TRE BILLEDER TIL UDVÆLGELSE
Alle medlemmer af SDF kan uploade 3 (tre) billeder til udvælgelse. Disse tre billeder skal være 1.000 pixels på den brede/vandrette/horisontale side. Kun bredformatbilleder kan deltage.

Deadline for upload er 11. maj 2014.

VIGTIGT
Hvis du får et billede med i biennialen, skal du kunne sende en fil til SDF Udland på B 40,5 x H 30,5 cm., i farverummet Adobe RGB 1998, 300 dpi/ppi, i JPEG format med 12 i kompression (Photoshop), så den er SDF Udland i hænde senest 14. maj 2014. Send gerne via wetransfer.com. De, der får billeder udtaget, får direkte besked.

Denne fil må IKKE være tonet. KUN rent sort/hvide billeder kan deltage.

SDF UDLAND PRINTER
SDF Udland printer alle filerne, monterer og sender til Tyrkiet. Billederne printes på storformat printer på Hahnemühle Barytha papir. Billederne tones i en svag varm tone, så alle billeder fremstår ensartede i præsentationen.

PRIS
De autorer, som får et billede udtaget, betaler kr. 100 til dækning af udgifter til print, montage og forsendelse. Får du ikke et billede udtaget, koster det dig ikke noget.

BETINGELSER
Ved deltagelse accepterer man betingelserne i deres helhed.

POINT
Udtagelse til biennalen giver 10 point til SDF's nåleregulativ samt et point til FIAP titlerne. Desuden tæller eventuelle individuelle medaljer også i regnskabet til begge regulativer.

Venlige eksponeringer fra

SDF Udland