Viser opslag med etiketten biennialer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten biennialer. Vis alle opslag

lørdag den 8. februar 2014

EKSTRA FIAP BIENNIALE 2014 - HASTER

I forbindelse med FIAP's fejring af 165året for fotografiets opdagelse, indkalder FIAP billeder til en ekstraordinær bienniale.

BETINGELSER
Emne: Friendship/venskab
Kategori: Farvebilleder
Retning: Tværformat/vandret format
Størrelse: Nøjagtigt 2.400 pixels horisontalt
Komprimering: I Photoshop, komprimering 10
Antal: Man kan uploade 5 billeder pr. medlem
Man kan få maksimalt 2 billeder antaget
Deadline: Lørdag 15. februar er seneste dag for upload
Upload: Via SDF Udlands upload

GENERELT
Jubilæet blev omtalt på SDF Udlands blog allerede 27. oktober 2013, men da biennialen er indkaldt uden om de sædvanlige kanaler, er den forbigået min opmærksomhed, hvilket jeg naturligvis skal beklage.

Udskydelse af deadline samt flere rykkere fra formand Ricardo Busi tyder på, at kun et fåtal af medlems-lande har sendt bidrag ind til biennialen, hvilket sandsynligvis skyldes de uvante indkaldelses procedurer.

Deadline er allerede lørdag 15. februar 2014 via upload på SDF Udlands blog. Kun medlemmer af SDF kan deltage.

Jeg ser frem til at modtage jeres bidrag!

Venlige eksponeringer fra

SDF Udland  

torsdag den 9. januar 2014

TRE FIAP BIENNIALER I 2014 - EMNER SØGES

I 2014 vil FIAP indkalde til tre biennialer, nemlig monochrome print, natur print og natur projected. 

Bedste resultat i "mands minde" opnåede vi i 2013 med en flot 7. plads og Honourable Mention på 25th Colour Print Biennial i Argentina. Det var fortjent, at vi kunne blande os med de bedste, så lad os gøre det igen! 

Vi har nogle rigtigt dygtige fotografer i selskabet og mangler bare det sidste nøk i at kunne blande os med de aller bedste lande - hver gang!

Flere og flere autorer deltager og sender billeder ind, når Udland indkalder, men vi vil gerne have de sidste med - både klubber og personlige medlemmer. 

Når de store forbund skal udtage billeder, har de typisk op til 20.000 billeder at vælge mellem. Vi kan på "en god dag" snige os op på et par hundrede. Det giver en udfordring.

COHERENCE - SAMMENHÆNG I KOLLEKTIONEN
Når man sender billeder til biennialer, skal de favne et emne eller have en form for sammenhæng. I praksis kommer man ikke i Top 10, hvis man ikke rammer "emnet" spot on med alle billeder i kollektionen. Man bestemmer selv emnet. 

Et eksempel ...
Emnet er "Fugle i Vadehavet". Alle fugle - på nær en - er stående i strandkanten, mens den sidste er fotograferet i luften. Så falder man igennem på sammenhæng i kollektionen. 

Et andet eksempel kunne være, at man vælger et for bredt emne for at favne de billeder, man nu engang har at vælge ud blandt. "Mennesker i miljø" er et meget bredt emne, som både favner badegæster på stranden, en gadehandler i Kairo og en soldat i krig. Emnet er alt for bredt og virker som en "samleboks" for billeder, som ingen sammenhæng har i øvrigt. 

FÅ INDFLYDELSE
For at vi kan blande os i top 5, skal vi have nogle emner, som er forholdsvis lette at fortolke, men samtidigt er så smalle, at de rammer "spot on". 

Send nogle emner til SDF Udland, som du ved, at mange af medlemmerne kan tolke. Vi smider alle emnerne i en lille pulje, og vælger det bedste, som offentliggøres i god tid. På den måde håber vi på endnu større deltagelse i fremtiden. 

Det er ikke kvantiteten af emner, som er afgørende, så send kun de aller bedste. Tak. 

Emnerne sendes til sdf (at) bjarnehyldgaard.dk

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland