Viser opslag med etiketten Andorra.. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Andorra.. Vis alle opslag

tirsdag den 28. januar 2014

UDVEKSLINGSMAPPER - LIDT STATISTIK

















Foto: Per Sørensen, Downstairs

Upload til de to udvekslingsmapper til Andorra og Grækenland er lukket. I alt er der indsendt 1.333 billeder fra 66 autorer fordelt med 667 til Andorra og 666 til Grækenland. 

På Top 5-listen over mest flittige klub tager Næstved FK førstepladsen med 189 uploads, efterfulgt af Fotolinsen med 180, Aalborg FK med 163, Downstairs med 130 og Alssund FK med 100. 

Billederne udtages inden for en 14 dages tid og listerne bringes på disse sider. Samtidigt vil man kunne se billederne i galleriet i toppen af bloggen. 

Dejligt med den høje deltagelse! Det lover godt for de næste mapper, som er lige på trapperne. 

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland

tirsdag den 17. december 2013

SDF UDLAND INDKALDER BILLEDER





SDF UDLAND INDKALDER BILLEDER TIL UDVEKSLINGSMAPPER

Een af SDF Udlands vigtigste, hvis ikke dén vigtigste, opgave er, at formidle kontakten mellem SDF og de øvrige landsforbund. Dette sker primært gennem deltagelse på kongresser eller gennem personlige kontakter. I Udland har vi heldigvis "arvet" en del gode kontakter fra Finn Nielsen, men har også selv kunnet knytte nye forbindelser rundt i verden til glæde for alle aktive medlemmer af SDF.

Nogle af mine personlige kontakter er skabt med forbundene i Grækenland og Andorra, og det er herfor en fornøjelse at indkalde billeder til udvekslingsmapper til netop disse to forbund. 


For begge gælder det at emnet er frit, længste led er nøjagtigt 1.200 pixels på længste led og farverummet er sRGB og med en kompression på 10-12. 

Deadline er 15. januar 2014 og billederne vil blive vist i et galleri her på siden. 

NYT UPLOADSYSTEM GØR DELTAGLSEN NEM
Som lovet tidligere på året har vi indført et nyt uploadsystem i SDF Udland, så nu er det nemmere at deltage end nogensinde før!. 

Følg instruktionen nøje. 
Står der et minimumskrav for billedstørrelse, skal størrelsen være minimum det nævnte ... 
Står der et maksimunskrav, må størrelsen ikke overstige størrelsen nævnt ...
Står der en nøjagtig angivelse af størrelse, ja så er det netop det antal pixels ... osv ...

Man skal uploade billederne til hver enkelt indkaldelse for sig. Er der to indkaldelser, skal billederne uploades to gange. 

Indførelsen af det nye uploadsystem er sket for at tage toppen af det tidskrævende arbejde med at registrere titel, navn, adresse, post nr., by, telefon, klubtilhørsforhold, sdf titel, fiap titel på hvert eneste billede. Vi modtager mellem 7.000 og 9.000 billeder årligt, hvilket måske ikke lyder af så meget, men som trods alt er omkring det dobbelte af, hvad vi modtager til Den Nationale, så uploadsystemet vil blive en stor hjælp i fremtiden.

Selvom systemet er testet grundigt, kan der opstå fejl eller mangler, som vi vil løse så hurtigt som muligt. Systemet er erhvervet og drives uden udgift for SDF iøvrigt. 

For en god ordens skyld skal det oplyses, at systemet IKKE kan kommunikere med det system, som bruges til Den Nationale eller med SDF's database, med de fordele og ulemper, det giver. 

I SDF Udland ser vi frem til at modtage rigtigt mange gode billeder, så vi kan præsentere SDF på bedste vis. 

SDF UDLAND UPLOAD
Du finder link til upload på SDF Udlands side i menuliniens højre side eller ved at klikke her.

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland