søndag den 28. december 2014

NYE SKRAPPE REGLER FOR FIAP-TITLER FRA 2016

FIAP har med virkning fra 1. januar 2016 (IKKE 2015) indført nye og meget strenge regler for opnåelse af FIAP-titler. Ændringerne er meget omfattende og vil påvirke antallet af fremtidige ansøgninger væsentligt.

Det vil fra 2016 blive overordentligt vanskeligt at honorere kravene for især de øverste titler, men allerede fra EFIAP-titlen bliver det betydeligt sværere - og hermed også dyrere.

Hvis du er på vej til at søge en FIAP-titel, eller blot mangler nogle få antagelser, så vil jeg på det kraftigste opfordre til at søge titlen allerede i 2015! Der er sandsynligvis deadline for ansøgninger 1. april, men endelig dato offentliggøres senere.

I 2015 er de nuværende regler gældende.

Venlige eksponeringer fra
SDF Udland