UD I VERDEN MED FIAP

I september 2012 holdt jeg "hjemme" i AFA et foredrag om det at deltage i konkurrencer uden for landets grænser, altså mine erfaringer – men også om udviklingen i konkurrencemiljøet, der har eskaleret de seneste år. Fra de mange OH følger her en tekstmæssig summering.

Af Finn E. Larsen, AFA

HVOR SKAL MAN STARTE?

Først, hvilke saloner skal/bør man deltage i af de op mod 250, der nu er årsnormen? Du kan måske få nogle tip fra én og anden, men et par års deltagelse i FIAP-saloner giver dig nu bedst en fornemmelse for, hvad der ligger bedst for dig. Hvad der kan være en god salon for andre, er ikke ensbetydende med, at det også gælder for dig, vi er trods alt ret så forskellige i valg af motiver, temaer etc. Sådan har jeg lært håndværket, det kan godt nok virke lidt langstrakt, men det "sidder" bedre fast på den måde.

Dyr, fugle og mennesker i action, ikke nødvendigvis hver for sig, giver meget ofte pote i form af antagelser, diplomer og medaljer. Billeder i stærke farver klarer sig gennemgående bedre, husk på at digitale billeder kun vises få sekunder for dommerne, så det skal fange med det samme.

Visse motiver kan virke fremmede og mindre sigende for dommere. F. eks. er morgentåge ikke noget der findes overalt på denne jord, og har en dommer ikke oplevet dette i naturen på egen krop, siger det måske ikke ham eller hende ret meget.

I nogle lande er bedømmelser generelt meget konservative; det vil sige, at det generelt er det samme år efter år, hvilket kan ses i kataloger der fra. Der skal efter min opfattelse ske noget, kald det udvikling, så der deltager jeg ikke.

Der findes lande med udpræget hjemmebanefordel i saloner. 90 % eller flere af antagelserne går til hjemlandets autorer. Jeg vil helst deltage på fair vilkår.

Det fjerne Østen? Jeg har deltaget nogle gange, men må erkende at konkurrencen er benhård der ude. Det er jo ikke et befolkningstyndt område, så der er mange dygtige fotografer i Østen. De deltager i øvrigt i stigende omfang i saloner i Europa. Indbydelserne er spændende og farverige, det lokker måske nok til at prøve endnu en gang, selv om fornuften siger det modsatte.

KEMIEN SKAL PASSE

På et tidspunkt finder du ud af at, der er visse saloner, som du år efter år ikke opnår antagelser i. Jeg vælger at sige at der ikke er overensstemmelse mellem egen kemi eller billedsyn og dommernes i det pågældende land. Efter tre år uden antagelser dropper jeg salonen, der er trods alt nok andre at kaste sig over. Det er måske forkert, men det er nu mit valg.

Imidlertid - på et tidspunkt fravalgte jeg generelt saloner i Spanien, Italien og Argentina, da jeg ikke havde meget held i disse lande. Lidt fandenivoldskhed er somme tider ikke så tosset endda, så jeg gav landene en chance mere. Og nu går det godt. Måske motiverne har ændret sig lidt, måske der er kommet mere farve på, måske har jeg generelt luret mig frem til, hvordan billederne skal være til saloner i disse lande. Men det er vel også en del af konkurrencemiljøet at geare sig ind på forskellighederne fra land til land?

"Skomager, bliv ved din læst" er et godt gammelt udtryk. Det gælder også i FIAP-saloner. Vi har alle nogle kategorier eller temaer, som vi er bedst til og andre, som vi ikke dur til eller har interesse for.

Konkurrencen er så hård, at kun de bedste billeder bliver antaget, og det er i hvert fald ikke en platform for afprøvning af temaer, som du ikke er god i. Er der et tema blandt flere i en salon, som ikke umiddelbart er noget for dig, så undlad det og koncentrer dig om dine stærke temaer.

DOWN OG HIGHLIGHTS

Selvfølgelig er der saloner eller perioder, hvor det slet ikke går, og i andre perioder ruller det bare; dem ser jeg på.

Glæden ved den første internationale antagelse fortoner sig, når de efterfølgende kommer, men glæden fra den allerførste, bliver hængende.

Highlights er det også ved første diplom, og når du skal kvittere posten for den første tilsendte medalje, der slet ikke ligner dem fra SDF.

Det hænder måske også, at du er eneste dansker, der opnår antagelse eller medalje på en salon fjernt fra hjemlandet; det er i mine øjne også highlights.

Egne billeder i trykte kataloger er også highlights første gang, det er jo langt fra alle antagne billeder, der kommer med i katalogerne.

VISIONER

AFIAP-titlen, ikke så meget titlen som præstationen for at opnå denne, er et highlight. EFIAP er nu, med de nye regler, længere væk end hidtil, men det vil da tillige være et highlight.

Hav en vision for dit engagement. Gør dig klart, når du har været med i et stykke tid, hvad du vil satse på. Mulighederne er mangfoldige.

Yderpunkterne er vel, at du med et begrænset antal billeder bliver ved med at opnå antagelser, indtil medaljen er hjemme og til den anden side at indsende mange forskellige billeder, der blot skal have én antagelse, før de parkeres. Men med den sidst nævnte metode, kan der da også hentes medaljer.

Hvilken vision du ender med, kunne da være spændende at få afklaret. P.t. aner jeg ikke engang, hvilke visioner danske deltagere i FIAP-saloner har.

Det var blot en lille smule af råd og tips; måske der kommer mere senere hen.

Finn E. Larsen, AFA

WATERBOCKS
Waterbocks, Entabeni, SA, ant. Grand Digital 2011, Bhopal, Indien

MOSSØ
Mossø set fra Klostermølle, ant. august 2011 i kategori Natur, Navara 2011, Slovenien

PAPEGØJE
Papegøje i Nordsjællands Fuglepark, ant. august 2011 i kategori Zoo, Int. Photo Salon 2011, Bulgarien. Udtaget til FIAP 6th Club’s World Cup 2011. Antaget i farvekategori Child 2011 i Serbien og 4x i 3. Finland Circuit, oktober 2011.